Forfinelse af dyremodeller for smerte: Udvikling af metoder for at begrænse smerte hos forsøgsrotter i smerteforskningen (afsluttet)

Klas Abelson

Kronisk smerte i forbindelse med f.eks. inflammatoriske sygdomme eller nerveskader er et meget stort problem hos mange mennesker, og behovet for fungerende medicinsk behandling er stort. Anvendelse af dyremodeller er på nuværende tidspunkt helt nødvendigt for at kunne udvikle fungerende behandlinger mod kroniske smerter. Samtidigt er det et etisk problem at anvende dyr i denne forskning, da disse dyr ofte bliver påført en smerte, der ikke bliver behandlet, da behandlingen eventuelt kunne forstyrre de relevante parametre. Det er helt rigtigt i mange tilfælde, f.eks. når man vil studere smerteadfærd. Men i andre tilfælde, hvor man vil studere udviklingen af de processer, der forårsager smerten og inflammationen, ville man eventuelt kunne give behandling mod smerten, hvis man finder en smertelindrende metode, der påvirker de smertevoldende processer minimalt.

I dette forskningsprojekt vil forskningsgruppen undersøge, hvordan de parametre, som er relevante for at kunne studere, hvad det sker i kroppen ved inflammatoriske sygdomme og smerte, egentlig påvirkes når man giver smertebehandling til dyrene. Vi vil give forskellige smertelægemidler med lille effekt på inflammation, som f.eks. buprenorfin, tramadol og gabapentin, til rotter der er model for artritis. Derved vil effekterne på dyrenes velfærd samt på relevante sygdomsparametre undersøges. Effekterne vil sammenlignes med dyr der ikke smertebehandles, samt med dyr der behandles med anti-inflammatoriske lægemidler.

Hypotesen er, at det i langt større udstrækning vil være muligt at smertebehandle rotter, som anvendes som modeller for inflammatorisk smerte end hvad for nuværende er tilfældet. Den viden vil kunne benyttes til at udvikle strategier for smertebehandling af disse dyremodeller. Dermed vil man kunne begrænse den smerte, dyrene bliver påført og dermed holde den på et absolut minimum. Dette vil medføre en optimeret dyrevelfærd og mindsket stress, hvilket vil medføre mindre variation mellem de enkelte dyr og dermed mere pålidelige resultater af studierne.

På sigt vil projektet være til gavn såvel for velfærden hos dyr i smerteforskning, som for patienter med kroniske smerter, der vil få adgang til effektive lægemidler mod den kroniske smerte i fremtiden.

Projektstatus pr. januar 2017

Formålet med dette forskningsprojekt har været at undersøge, hvordan parametre, som er relevante i dyremodeller for inflammatoriske sygdomme og smerte, egentlig påvirkes, når man giver smertebehandling til dyrene. Hypotesen har været, at det i langt større udstrækning vil være muligt, at smertebehandle rotter, som anvendes som modeller for inflammatorisk smerte, end hvad for nuværende er tilfældet. Således ville man kunne begrænse unødvendig smerte, som dyrene bliver påført, og dermed holde den på et absolut minimum. Dette vil medføre en optimeret dyrevelfærd og mindsket stress, hvilket vil medføre mindre variation mellem de enkelte dyr og dermed mere pålidelige resultater af studierne.

Projektet startede i november 2014, og det eksperimentelle arbejde blev afsluttet i oktober 2015. I løbet af denne periode har vi studeret effekterne af buprenorfin, som har ingen eller kun en lille effekt på inflammation, på rotter, som har fået en artritis induceret i et led i det ene bagben (monoartritis). Effekterne, som er blevet undersøgt, er parametre for dyrenes velfærd samt relevante sygdomsparametre. Effekterne blev sammenlignet med dyr, der ikke var smertebehandlet samt med dyr der behandles med anti-inflammatoriske lægemidler. Overordnet viser resultaterne, at smertebehandling kun havde ingen eller lille effekt på den kliniske og patologiske udvikling af artritisparametre.

Det inflammationsdæmpende stof caprofen så ud til at hæmme ledstivhed og hævelse mere end opiatet buprenorfin, som forventet. Forskellen mellem grupperne vedrørende smerte, stress og velfærd, var subtile. Den mest bemærkelsesværdige forskel var en nedsat hyperalgesi i en af buprenorfingrupperne. Konklusionen er således, at ud fra vores resultater er der ikke umiddelbart grund til at tilbageholde buprenorfinanalgesi til rotter, som anvendes som model for artritis i den pågældende model. Der vil dog kræves flere studier for at kunne drage mere specifikke konklusioner. Der er altid plads til at forbedre modellen yderligere samt at finde ud af mere præcis, hvornår og hvor længe dyrene skal smertebehandles.
Resultaterne fra studiet er ved at blive sammenstillet i et manuskript for publikation i en videnskabelig tidsskrift i løbet af foråret 2017.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Søg på 3rcenter.dk