Man laver da ikke forsøg med heste! (2014)

Julie Fjeldborg, Sektion for Medicin og Kirurgi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Jo, man laver forsøg på heste. Det gør forskerne både for at få mere viden om sygdom hos heste, men også fordi hesten i mange tilfælde er en god model for sygdom hos mennesket. Heste og mennesker ligner hinanden på flere områder. Hesten er en af de længstlevende domesticerede dyr og forbliver en atlet selv ind i dens ældre år, ligesom mennesker, og derfor kan visse sygdomme hos mennesker bedre efterlignes i hestesygdomsmodeller end i traditionelle forsøgsdyr som mus og rotter.

Hvordan kan hesten så bruges som model for mennesket og hvilke andre undersøgelser bruges hesten til? Dette vil jeg forsøge at belyse i nedenstående artikel.

Hesten er det eneste dyr, der naturligt udvikler astma, som det vi ser hos mennesker. Astma hos heste ses ofte først hos den voksne til midaldrende hest. Astma kan opstå, når hesten udsættes for et støvet staldmiljø. Støvpartikler i form af organiske partikler er dermed, som hos mennesker, den faktor, der udløser de kliniske symptomer. De kliniske symptomer hos hesten er hoste, besværet vejrtrækning og nedsat præstation. De patofysiologiske grunde til de kliniske tegn er bronkiekonstriktion (sammentrækning af de små luftveje i lungerne), en hyperreaktion (overfølsomhed) af luftvejene og en øget slimproduktion. Symptomer, der meget ligner dem, der ses hos mennesker med astma.

Forsøg med heste giver en øget viden indenfor astma hos heste, men kan også overføres til mennesker og derved være til gavn for begge arter.

Også for andre typer af lidelser minder hesten om mennesket. Både heste og mennesker udvikler ofte forsinket sårheling og komplikationer i forbindelse med sårheling, sådan som det f.eks. kendes fra skinnebenssår hos mennesker.

Undersøgelser har vist, at en ”hestesårmodel” er særligt nyttig i studierne af, hvorledes bakteriel biofilm kan forårsage problemer hos både heste og mennesker. Ikke-helende sår hos mennesker koloniseres af bakterier, der danner såkaldt biofilm, hvori bakterierne ligger beskyttet mod værtens immunforsvar og dermed kan forårsage kroniske sårinfektioner. Den nyeste forskning har vist, at sår hos heste i særlig grad danner bakteriel biofilm, og i ”hestesårmodellen” kan biofilm-dannelse og metoder til at fjerne biofilm og fremme heling undersøges til gavn for såvel heste som mennesker.

Et andet område, hvor hesten kan anvendes som model for mennesket er arytmier (rytmeforstyrrelser) i hjertet. Dette forekommer hos heste såvel som hos mennesket. Atrieflimmer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i hjertets forkammer. Atrieflimmer er en af de hyppigst forekommende klinisk relevante rytmeforstyrrelser hos heste, og hyppigheden rapporteres til op mod 2,5%.

Hos mennesker oplever 5% af befolkningen over 65 år et eller flere tilfælde af atrieflimmer. Dette tal stiger til 20% af befolkningen over 85 år. Atrieflimmer er en lidelse, som opleves som yderst ubehagelig hos de individer, som rammes af sygdommen. Udover ældre mennesker ses der en øget forekomst af atrieflimmer hos humane topatleter, og denne tendens forekommer ligeledes blandt hestenes topatleter, nemlig væddeløbshestene. En udvidet forståelse af mekanismerne bag atrieflimmer hos heste vil optimere mulighederne for diagnosticering og behandling af heste, og hesten udgør derudover en god spontan model for atrieflimmer hos mennesket. Da atrieflimmer ikke eller kun særdeles sjældent forekommer spontant hos andre dyrearter, er hesten unik i denne sammenhæng.

Et andet område, hvor hesten kan anvendes som model for mennesket er arytmier (rytmeforstyrrelser) i hjertet. Dette forekommer hos heste såvel som hos mennesket. Atrieflimmer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i hjertets forkammer. Atrieflimmer er en af de hyppigst forekommende klinisk relevante ryt-meforstyrrelser hos heste, og hyppigheden rapporteres til op mod 2,5%.

Hos mennesker oplever 5% af befolkningen over 65 år et eller flere tilfælde af atrieflimmer. Dette tal stiger til 20% af befolkningen over 85 år. Atrieflimmer er en lidelse, som opleves som yderst ubehagelig hos de individer, som rammes af sygdommen. Udover ældre mennesker ses der en øget forekomst af atrieflimmer hos humane topatleter, og denne tendens forekommer ligeledes blandt hestenes topatleter, nemlig væddeløbshestene.

En udvidet forståelse af mekanismerne bag atrieflimmer hos heste vil optimere mulighederne for diagnosticering og behandling af heste, og hesten udgør derudover en god spontan model for at-rieflimmer hos mennesket. Da atrieflimmer ikke eller kun særdeles sjældent forekommer spontant hos andre dyrearter, er hesten unik i denne sammenhæng.

Heste anvendes også til anden forskning, der kan have direkte gavn for menneskers sundhed, fx til tapning af blod med henblik på fremstilling af substrater eller reagenser til laboratoriediagnostik og dermed mere effektiv behandling og smitteforebyggelse af en række sygdomme.
Der foretages også forskning, hvis primære formål er at øge forståelsen for sygdomme hos he-sten selv og dermed forbedre hestevelfærden. Eksempler på dette er forskning indenfor livsstils-sygdomme såsom overvægt og stoftskiftelidelser, eller indenfor ortopædiske lidelser, som er en af hovedårsagerne til pensionering og aflivning af heste.

For at forbedre diagnostik af haltheder hos hest arbejdes der derfor med udvikling af følsomme metoder til en objektiv diagnosticering af haltheder. Sådanne metoder vil kunne støtte den prakti-serende dyrlæge i bedømmelse af haltheder og dermed målrette behandlingen. Der findes for-skellige metoder til at inducere kortvarig halthed hos hest, uden at der forårsages varig skade på hesten.

Et eksempel på en sådan halthedsmodel er at lade en stump skrue (indsat i hesteskoen) udøve et tryk på hovens såleflade, hvorved hesten føler, at den har ”en sten i skoen” og udviser halthed, der kan studeres objektivt. Når sygdommen således standardiseres i en eksperimentel model, kan antallet af forsøgsdyrs reduceres (da der er mindre variation dyrene imellem).

I ethvert forsøg skal den væsentlige gavn, og herunder relevansen af den valgte dyreart vurderes. Da mange forsøg udføres med henblik på at forbedre livskvaliteten for mennesker, er det optimalt at bruge dyr, som ligner mennesker mest i relation til det enkelte forsøg i relation til anatomi, fysiologi og stofskifteprocesser (metabolisme). I flere af de ovennævnte forsøg er hesten den bedste model, så jo, man laver forsøg med heste.

Søg på 3rcenter.dk