Om Danmarks 3R-Center

Danmarks 3R-center blev oprettet 4. juni 2013 af fødevareministeren i et unikt samarbejde med tre medicinalvirksomheder (LEO, Lundbeck og Novo Nordisk) og tre dyreværnsorganisationer (Alternativfondet, Forsøgsdyrenes Værn og Dyrenes Beskyttelse). Alternativfondet og Forsøgsdyrenes Værn er ikke længere bidragsydere til Danmarks 3R-Center.

Her vil man i fællesskab fremover sætte fokus på alternativer til dyreforsøg og på at skabe bedre forhold for forsøgsdyr.

Navnet på centeret kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og refinement. Det betyder, at centeret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge, og at de samtidig får de bedst mulige forhold (refinement).

Du kan læse mere op baggrunden for oprettelsen her.

Organisering

Danmarks 3R-Center er organiseret med en bestyrelse og et sekretariat. Bestyrelsen er udpeget af fødevareministeren og udgør samtidig Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer.

Finansiering

Danmarks 3R-Center er finansieret af Fødevareministeriet og nedenstående interessenter. Centret vil i 2017 få i alt 2.550.000 kr., hvoraf de 1.500.000 kr. kommer fra ministeriet.

Derudover kan 1.5 mio. kr. uddeles til forskningsmidler.

Interessenter

DOSO
Dyrenes Beskyttelse
LEO Pharma
Lundbeck
Novo Nordisk

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Søg på 3rcenter.dk