Erwin L. Roggen

Erwin L Roggen har en Ph.D. i Biokemi. Han er stifter af firmaet ”3Rs Management and Consulting ApS”. Erwin har knap 25 år erfaring med udviklingen af dyre-fri test metoder og godt 10 år med implementering, anvendelse og validering af disse metoder.

Erwins langsigtede vision på 3R området er anvendelse og accept (hos både industri og myndighederne) af testmetoder og strategier, som er med til at sikre sundhed og sikkerhed uden brug af dyremodeller.
Han har et globalt netværk, og udbredt erfaring med udvikling, overførsel og implementering af dyre-fri test metoder, samt anvendelse og validering af disse metoder i industrien (produkt udvikling) og hos myndighederne (risiko vurdering). Erwin er klar til at bruge sin tid og energi til at nå 3R-Centerets målsætninger.

Som mål for 3R-Centerets arbejde ser Erwin Centrets vigtigste mål som etablering af et miljø hvor der tænkes først dyre-fri, og derefter i refinement- og reductionstrategier, når der skal testes, udvikles og markedsføres nye produkter. Nøgleordene er videns-indsamling og -deling, erfaringsudveksling og etablering af bedste 3Rs praksis, kommunikation, undervisning/træning og facilitering af implementering, anvendelse og videnskabelig validering af nye metoder indenfor 3R strategierne.

Søg på 3rcenter.dk