Patologiske og immunologiske konsekvenser af blodprøvetagning på mus (afsluttet)

Dorte Bratbo Sørensen

Der anvendes årligt millioner af mus til forskning verden over og disse museforsøg indebærer ofte en eller flere blodprøveudtagninger. Alligevel mangler der studier, som sammenligner de forskellige blodprøvetagningsmetoder og deres påvirkning af musene både med hensyn til vævsskader, effekt på immunsystemet og stress hos musene.

Det overordnede formål med nærværende projekt er derfor at beskrive og sammenligne lokale og systemiske patologiske og immunologiske forandringer og niveauet af stress, som musene udsættes for ved blodprøvetagning ved forskellige metoder. Vi tester seks udvalgte metoder, nemlig retrobulbar veneplexus punktur (øjenblod), vena submandibularis punktur (kindblod), vena sublingualis punktur (tungeblod), vena saphena punktur (bagbens-blod), haleblod fra halevenen samt halespids amputation.
Alle seks teknikker udføres af trænede dyreteknikkere og musene aflives efter enten 6, 10 eller 24 timer eller 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 dage efter indgrebet.

Efter aflivning udføres en komplet post mortem undersøgelse og blod, udvalgte indre organer og vævsprøver fra indstiksområdet indsamles. De patologiske forandringer, som er induceret af indgrebet samt hvor hurtigt disse skader heler, beskrives.

Til vurdering af betændelsesreaktionen (inflammationen) omkring indstiksstedet analyseres gen-ekspressionen af 15 udvalgte mediatorer for lokal, akut inflammation samt systemisk inflammation. Hertil anvendes kvantitativ PCR (Polymerase Chain Reaction) teknik. Relevante inflammationsmarkører i blodet måles med ELISA (Enzyme-Linked ImmunoSorbent Assay) teknik.

Niveauet af stresshormonet Corticosteron i serum bestemmes 6, 12 eller 24 timer efter blodprøvetagning for alle metoder.  For vena sublingualis (tungeblod) anvendes Optical Projection Tomography (OPT) scanning til at konstruere et komplet tre-dimensionelt billede af fordelingen af inflammatoriske celler omkring indstiksstedet i tungen ved 6, 24 timer og 10 dage efter blodprøvetagningen.

Dette studie vil give os en sammenhængende og udførlig beskrivelse af de forskellige påvirkninger, blodprøvetagning har på forsøgsmus, og det vil kunne danne basis for en detaljeret, gennemarbejdet og brugbar vejledning til udvælgelse af den optimale blodprøvetagningsmetode til et specifikt forsøg.

Statusopdatering pr. januar 2017

Formålet med dette forskningsprojekt har været at undersøge, hvordan parametre, som er relevante i dyremodeller for inflammatoriske sygdomme og smerte, egentlig påvirkes, når man giver smertebehandling til dyrene. Hypotesen har været, at det i langt større udstrækning vil være muligt, at smertebehandle
rotter, som anvendes som modeller for inflammatorisk smerte, end hvad for nuværende er tilfældet. Således ville man kunne begrænse unødvendig smerte, som dyrene bliver påført, og dermed holde den på et absolut minimum.

Dette vil medføre en optimeret dyrevelfærd og mindsket stress, hvilket vil medføre mindre variation mellem de enkelte dyr og dermed mere pålidelige resultater af studierne. Projektet startede i november 2014, og det eksperimentelle arbejde blev afsluttet i oktober 2015. I løbet af denne periode har vi studeret
effekterne af buprenorfin, som har ingen eller kun en lille effekt på inflammation, på rotter, som har fået en artritis induceret i et led i det ene bagben (monoartritis). Effekterne, som er blevet undersøgt, er parametre for dyrenes velfærd samt relevante sygdomsparametre. Effekterne blev sammenlignet med dyr, der ikke var smertebehandlet samt med dyr der behandles med anti-inflammatoriske lægemidler.

Overordnet viser resultaterne, at smertebehandling kun havde ingen eller lille effekt på den kliniske og patologiske udvikling af artritisparametre. Det inflammationsdæmpende stof caprofen så ud til at hæmme ledstivhed og hævelse mere end opiatet buprenorfin, som forventet. Forskellen mellem grupperne vedrørende smerte, stress og velfærd, var subtile. Den mest bemærkelsesværdige forskel var en nedsat hyperalgesi i en af buprenorfingrupperne.

Konklusionen er således, at ud fra vores resultater er der ikke umiddelbart grund til at tilbageholde buprenorfinanalgesi til rotter, som anvendes som model for artritis i den pågældende model. Der vil dog kræves flere studier for at kunne drage mere specifikke konklusioner. Der er altid plads til at forbedre modellen yderligere samt at finde ud af mere præcis, hvornår og hvor længe dyrene skal smertebehandles.

Resultaterne fra studiet er ved at blive sammenstillet i et manuskript for publikation i en videnskabelig tidsskrift i løbet af foråret 2017.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Blodprøvetagning i kinden
3R CenterPlay

En af de blodprøvetegningsmetoder der testes er vena submandibularis punktur (kindblod), som kan ses i filmen. Fotograf: Jacob Lønholdt

Søg på 3rcenter.dk