Standardisering af tarmfloraen hos mus som et redskab til at formindske antallet af dyr i de enkelte forsøg (reduction)

Axel Kornerup Hansen

Igennem de sidste 5-10 år er det blevet stadig mere tydeligt, at sammensætningen af dyrenes tarmflora har stor betydning for, hvordan sygdomme kommer til udtryk i forsøgsmus. Jo mere forskellig dyrenes tarmflora er, jo mere uensartet reagerer de i forsøg, hvorfor flere dyr er nødvendige at anvende.

Der er derfor grund til at antage, at hvis man kan gøre tarmfloraen hos mus mere ensartet, så kan man også anvende færre mus i forsøg. Én af de sygdomsmodeller hvor man har set den mest udtalte sammenhæng, er en musemodel for børneeksem (atopisk dermatitis), hvorfor det er denne model, der arbejdes med i dette projekt. Aspektet er også relevant for andre sygdomsmodeller, såsom modeller for sukkersyge, fedme og Crohn’s sygdom.

I forsøget podes mus uden tarmflora med tarmfloraen fra mus med enten en høj eller en lav gennemslagskraft af børneeksem. Det er håbet, at når man efterfølgende fremkalder børneeksem på musenes ører, så vil de mus, der har modtaget tarmfloraen fra mus med en høj gennemslagskraft af børneeksem reagere kraftigt og ensartet. I fremtiden vil man muligvis kunne fremstille mus til sådanne forsøg på denne facon og derfor anvende færre mus.

Statusopdatering pr. januar 2017

Projektets hovedidé var, at det igennem de sidste 5-10 år er blevet vist for en række forskningsområder, at jo mere forskellig dyrenes tarmflora er, jo mere uensartet reagerer de i forsøg, og jo flere dyr skal man derfor bruge. Der er derfor grund til at antage, at hvis man enten gør musenes tarmflora mere ensartet eller giver dem en tarmflora, der sikrer et højt respons, så kan man også bruge færre af dem, når man udfører forsøg (reduction).

Én af de sygdomsmodeller, hvor man har set den største sammenhæng, er en musemodel for børneekzem – såkaldt atopisk dermatitis – og det er derfor denne model, der er blevet arbejdet med i dette projekt. Problemet er dog også relevant for andre sygdomsmodeller, så som modeller for sukkersyge, fedme og Crohn’s sygdom. Projektet er nu gennemført i sin helhed og afventer den endelige antagelse til publikation.

Mus, der er født bakteriefrie, blev podet med tarmfloraen fra mus med enten en høj eller lav gennemslagskraft af børneekzem. De mus, der var blevet inokuleret med bakterier fra de højt reagerende donorer, havde signifikant højere klinisk score, forøget øretykkelse og forhøjede niveauer af de vigtige signalstoffer IL-1β, TNFalpha, IL-4, IL-5 og IL-6 sammenlignet med mus inokuleret med bakterier fra lavt reagerende donorer.

Den inter-individuelle variation blev generelt set ikke påvirket af denne stigning i effekt-størrelse. Ikke-podede bakteriefri mus udviste en høj, men også meget varierende sygdomsaktivitet, hvilket antyder, at den manglende reaktion hos nogle mus skyldes beskyttende egenskaber ved visse bakterier. Matematisk set, så vil den højere effektstørrelse kunne medføre en reduktion i gruppestørrelsen, men det er dog
nødvendigt at lave yderligere undersøgelser – dels for at vise, at en effektiv behandling til afprøvning af mus stadig vil kunne reducere denne øgede sygdomsgrad til det sædvanlige lave niveau, hvilket er nødvendigt for at kunne reducere gruppestørrelsen, dels for at prøve at finde de beskyttende bakterier, så
man kan sortere mus med disse fra før forsøget, da de alligevel ikke bidrager til at kunne konkludere på et forsøg.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Søg på 3rcenter.dk