Rotter som forsøgsdyr

Rotten har de seneste år været det næstmest benyttede dyr til dyreforsøg i Danmark.

Rotternes anvendelighed skal først og fremmest ses ud fra, at de kan købes hos kommercielle avlere i mange forskellige stammer, hvor forskelligheden og mulighederne mellem stammerne kan være store, men ensartetheden inden for den samme stamme er meget høj. Set i forhold til, at de små gnavere kræver meget mindre plads og foder end de større forsøgsdyr, giver denne kombination af mange dyr og høj ensartethed mulighed for at lave meget præcise forsøg med meget klare resultater.

Samtidigt er teknikkerne til at ændre på rotters arvelige egenskaber særdeles veludviklet, hvilket gør dem velegnede til at studere arvelighedens betydning for normalfysiologien og sygdomsudvikling.

Rotter har igennem tusinders års samliv med mennesker blevet en alt-æder - den æder både planter og kød, ligesom mennesket, hvorfor rottens fordøjelsessystem ligner  menneskets.Til gengæld har den så det problem fælles med  musen, at dens afkom ved fødslen er meget uudviklet sammenlignet med en menneske-baby, hvilket er relevant, fordi følsomheden for mange menneskelige sygdomme grundlægges i det tidlige liv. Med de forskelle, der er imellem de små gnavere og mennesker ligger det i sagens natur, at brugen af disse dyr er bedst til at skaffe en helt grundlæggende viden, så som hvordan arveanlæggene styrer bestemte funktioner i kroppen.

Forsøgsrotter fra Københavns Universitet

Kilde: Axel Kornerup Hansen & Dorte Bratbo Sørensen, "Til hvilke forsøg anvendes danske forsøgsdyr?", Dyreforsøgstilsynet Årsberetning 2012, s. 9-12

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Rotter
3R CenterPlay

Rotten har i flere år været det næstmest anvendte forsøgsdyr i Danmark. Rotterne i filmen er fra Københavns Universitet (foto: Rasmus Normann Nielsen).

Søg på 3rcenter.dk