Nyhedsbrev august 2018 - Dansk

3R-prisen 2018 - nominér en kandidat (deadline 28. august)

Danmarks 3R-Center uddeler hvert år en pris til en person eller til en gruppe af personer tilknyttet en virksomhed, et universitet eller noget helt tredje, der arbejder for at fremme 3R i Danmark. Prisen vil blive uddelt i forbindelse med Danmarks 3R-Centers årlige symposium. Med prisen følger et diplom og 10.000 kr.

Hvem kan indstilles?

Personer eller grupper af personer der har en bred gennemslagskraft indenfor mindst et af de 3R’er. Personen eller gruppen af personer skal være bosat i Danmark og have tilknytning til en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Prisen tildeles ikke til medlemmer af Danmarks 3R-Centers bestyrelse.

Alle kan fremsende begrundede indstillinger til Sekretariatet for Danmarks 3R-Center. Indstillingen sendes til info@3rcenter.dk. Bestyrelsen for Danmarks 3R-Center træffer den endelig beslutning om, hvilken nomineret kandidat, som skal modtage prisen.

3R-centerets bestyrelse opfordrer til, at tidligere indstillinger indsendes igen.

3R-symposium (gratis deltagelse)

Danmarks 3R-Center har åbnet for tilmelding til årets 3R-symposium 5.-6. november i København. Med tanke på det store deltagerantal i 2017 - og det begrænsede deltagerantal - kan man med fordel registrere sig allerede i dag.

Du kan bl.a. opleve Joe Garner fra Stanford University, som vil holde oplægget "Social Housing of Mice" (foreløbig titel) og Peter Kunzmann med foredraget "The Relevance of 3Rs for the Ethical Evaluation of Animal Researc".

I lighed med de forrige år afholdes arrangementet Postersession og networking, hvortil der serveres drikkevarer og snacks (dette arrangement er også gratis). I år vil alle, som medbringer en poster, få mulighed for at give en speedpræsentation af deres respektive posters inden den egentlige postersession skydes i gang.