Nyhedsbrev august 2021 - Dansk

Tilmeld dig allerede i dag Danmarks 3R-Centers symposium 2021

Du kan fra i dag tilmelde dig Danmarks 3R-Centers symposium, som afholdes i København den 16.-17. november. Symposiets foreløbige program er desuden blevet offentliggjort.

Symposiet er et videnskabeligt symposium, hvorfor det primært henvender sig til personale med en videnskabelig baggrund inden for forsøgsdyrs- og alternativverdenen. Oplægsholderne er både nationale og interntionale, hvorfor alle oplæg foregår på engelsk.

Du er meget velkommen til at medbringe en poster, hvilket du i givet fald blot skal informere om i din tilmelding til symposiet.

Symposiet er gratis at deltage i.

Du kan finde 3R-symposiets program samt praktisk information vedr. registrering her.

3R Forskningsmidler

Danmarks 3R-Center har åbnet ansøgningsrunden til 3R-forskningsmidler. Deadline for indsendelse af ansøgning er den 10. oktober 2021.

Du kan finde al relevant information om forskningsmidlerne her.

3R-prisen 2021 – nominér en kollega eller dig selv

Indtil den 7. oktober kan du gøre opmærksom på dit eget eller en kollegas arbejde på 3R-området ved at indsende en begrundet indstilling til Danmarks 3R-Center. Vinderen får overrakt prisen i forbindelse med Danmarks 3R-Centers symposium den 16.-17. november 2021.

Læs mere om 3R-prisen her.

Dyrevelfærdsorganernes Årsmøde 2021

Du kan indtil på søndag (deadline 15. august) tilmelde dig Dyrevelfærdsorganernes Årsmøde, som afholdes den 16. september i Valby.

Årets tema er Transport af forsøgsdyr samt DVO’ernes organisering, kommunikation og arbejdsopgaver.

Du kan finde program og praktisk information om mødet her.