Forsøgsdyr

Danmarks 3R-Center har på denne del af hjemmesiden (forsøgsdyr i menuen) forsøgt at samle nogle faktuelle oplysninger om dyreforsøg og brugen af dyr til forsøg i Danmark, som hovedsagelig bygger på oplysninger fra Dyreforsøgstilsynet. Idet forsøgene ikke må udføres uden tilladelse der fra, er eksempelvis dyreforsøgenes formål, dyrenes belastningsgrad og deres antal kendte størrelser og Dyreforsøgstilsynet er derfor en god kilde.

Hvad er et forsøgsdyr?

Et forsøgsdyr er et hvirveldyr, som indfanges, opdrættes eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg eller med henblik på at anvende deres organer eller væv til forsøg. Forsøgsdyr i Danmark benyttes hovedsagelig af universiteterne og af medicinalindustrien. Anvendelsen af dyr i forsøg er således centreret om grundlæggende biologiske undersøgelser og i udviklingen/fremstillingen af medicin.

Replacement, reduction og refinement

Størsteparten af vores viden om fysiologi, patologi, immunologi, mikrobiologi og farmakologi stammer fra dyreforsøg. Forsøgene er altafgørende for fremskridt indenfor både læge- og veterinærvidenskaben, ligesom den er afgørende for agrikulturen. Alle medikamenter ordineret til mennesker og dyr er blevet udviklet og testet vha. forsøgsdyr. Og nye kirurgiske teknikker og materialer er ligeledes blevet testet på dyr, før de er blevet godkendt til mennesker og husdyr (Hau and Van Hoosier, Handbook of Laboratory Animal Science).

Det er stadigvæk nødvendigt at anvende forsøgsdyr, og af etiske årsager er vi forpligtede til at følge visse retningslinjer for at reducere antallet af forsøgsdyr og mindske deres lidelser. I 1959 præsenteredes 3R-konceptet, som går ud på, at forskere der står foran en forskningsopgave, skal søge efter alternativer til dyreforsøg (replacement) - dvs. at forskeren skal undersøge, om det er muligt at foretage undersøgelsen uden brug af forsøgsdyr. Hvis forskeren er nødsaget til at anvende dyr i sin forskning, skal han søge efter metoder, der kan reducere antallet af nødvendige dyr (reduction), ligesom han både skal benytte den metode, som skåner dyret mest muligt (refinement) og sørge for de bedst mulige forhold for dyrene før og efter forsøget.

Danmarks 3R-Center er sat i verden for at udbrede kendskabet til de 3R'er, så der kan tages de bedst mulige hensyn til forsøgsdyrene. I Danmark må man i øvrigt slet ikke udføre dyreforsøg, hvis man ikke har tænkt de 3R'er ind i sin forskning.

Film om forsøgsdyr, dyreforsøg og de 3R'er

Film om forsøgsdyr, dyreforsøg og de 3R'er

I filmen "3R - Vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg" præsenteres du for en række faktuelle oplysninger om forsøgsdyr, ligesom du kan høre om tre af de projekter, som Danmarks 3R-center har støttet - projekter der hver især kan forbedre dele af dyreforsøgsområdet.

Billeder af diverse forsøgsdyr

Bure med mus hos Panum (foto: John Post).
Rotter er - efter mus - mest benyttede forsøgsdyr i Danmark. I 2019 anvendtes der 36.458 rotter i Danmark. Billedet her er fra Panum (foto: John Post).
Musen er det hyppigst anvendte forsøgsdyr. I 2019 anvendtes 165.023 mus i Danmark. (foto: Novo Nordisk).
I 2019 benyttedes 980 stykker kvæg som forsøgsdyr (seneste tal). Billedet her er fra Statens Serum Institut (foto: John Post).
Novo Nordisk er en af de medicinalvirksomheder, som benytter forsøgsdyr. De medarbejdere hos Novo der arbejder med forsøgsdyr, er alle blevet undervist i dyrevelfærd (foto: Novo Nordisk)
I 2019 benyttedes 18 får til forsøg i Danmark (seneste tal). Billedet her er fra Statens Serum Institut (foto: John Post).
Billedet af denne forsøgsmus er fra forsøgsdyrstalden på Syddansk Universitet (foto: Peter Bollen).