Q & A om forsøgsdyr
Hvad er et dyreforsøg?
Loven om dyreforsøg definerer det sådan: ”Ved forsøg forstås enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyret svarende til eller stærkere, end hvad indførelse af en nål i overensstemmelse med god veterinær praksis forvolder”.
Dette kalder man ”nålestikskriteriet”. Det betyder, at grænsen for, hvornår et indgreb er et forsøg, er, at dyrene enten får en indsprøjtning eller får taget en blodprøve (med mindre det er i forbindelse med en dyrlæges behandling af dyret).
Loven gælder for alle hvirveldyr (og deres fostre i den sidste tredjedel af drægtigheden) samt for blæksprutter.
Hvilke slags dyreforsøg udføres der?
Ifølge Dyreforsøgsloven er dyreforsøg enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der overstiger nålestikskriteriet (se ovenfor).
I Danmark bliver der bliver anvendt dyr til undervisning af fx læger og dyrlæger, som bla. skal have træning i at operere.
Dyr bliver også brugt til såkaldt grundforskning. Grundforskning går ud på at samle viden om, hvordan naturen og mennesket er skruet sammen med det formål at få en øget forståelse.
De bliver brugt til forskning i sygdomme, så forskere kan lære mere om fx kræft og andre alvorlige sygdomme. Desuden bruges dyr i forbindelse med udvikling af nye vacciner, fx mod covid-19.
Der laves hvert år en opgørelse over brugen af forsøgsdyr.
Hvor mange dyreforsøg udføres i Danmark?
Hvilke dyr bliver der brugt?
Du kan finde oplysninger om, hvilke dyrearter (og hvor mange) man benytter til forsøg i Danmark her.
Hvilke regler gælder for dyreforsøg?
Der findes love, som beskytter dyr i forsøg. Den overordnede europæiske forsøgsdyrslov, er omskrevet til dansk lov. Den danske lov hedder Dyreforsøgsloven. Sammen med denne lov findes yderligere en lovtekst - en såkaldt bekendtgørelse - som fastsætter detaljerede regler for fx opstaldning af forsøgsdyr og pasning af dyrene.
Skal man have tilladelse til at udføre dyreforsøg?
Ja, man skal have tilladelse fra Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet, det fremgår af lov om Dyreforsøg, paragraf 1.
Hvis en forsker ønsker at udføre et dyreforsøg, skal forskeren skrive en ansøgning til Dyreforsøgstilsynet. Det skal fremgå af ansøgningen, hvad der skal undersøges, hvorfor det er vigtigt, og hvordan forsøget skal udføres.
Ansøgningen skal også indeholde en beskrivelse af, hvilken belastning dyrene skal udsættes for. På den baggrund kan Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet beslutte, om forsøget er så vigtigt, at dyreforsøget kan tillades.
Hvem vurderer ansøgninger og giver tilladelse til dyreforsøg?
Tilladelsen gives af Rådet for Dyreforsøg, som vurderer alle ansøgninger om dyreforsøg i Danmark
Hvem sidder i Rådet for dyreforsøg?
Rådet har 11 medlemmer - inkl. en formand, som er dommer. Medlemmer og formand til Rådet udpeges af Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ét medlem udpeges efter udtalelse fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, ét medlem efter udtalelse fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, ét medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, ét medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, ét medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, ét medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.
På den måde sikrer man, at mange forskellige meninger og interesser er repræsenteret i Rådet. Rådet omfatter altså både forskere, som kender til de emner, der undersøges i dyreforsøgene og repræsentanter fra dyreværnsforeningerne, hvis hovedopgave er at sørge for dyrenes velfærd.
Medlemmerne sidder i en periode på 4 år ad gangen, og kan genudpeges.
Bliver der nogensinde givet afslag på en ansøgning?
Det sker sjældent, at der bliver givet afslag på en ansøgning, fordi de forskere, der ansøger, kun søger om tiladelse til forsøg, som er vigtige, og hvor der sørges for, at dyrene har det bedst muligt.
Hvad gør man for at sikre, at dyrene har det godt?
Lovgivningen tager hensyn til dyrenes velfærd. En ansøgning om tilladelse til at udføre dyreforsøg skal fx indeholde en nøjagtig beskrivelse af, hvad dyrene skal udsættes for. Der skal også på forhånd defineres en grænse for, hvad dyrene må blive udsat for i forsøget, og hvilke symptomer de må udvikle. Når den grænse er nået, skal dyret aflives
Loven indeholder desuden regler for, hvordan dyrene skal holdes (opstaldes), så de sikres nogle ordentlige forhold.
Der er også krav om, at alle steder, hvor der udføres dyreforsøg (kaldet en dyrefacilitet), skal have et såkaldt dyrevelfærdsorgan. Det er en gruppe af medarbejdere, der skal sørge for, at dyrene får de bedst mulige forhold. Sidst, men ikke mindst, skal alle, der er involveret i dyreforsøg, have bestået en række kurser, hvor de lærer, hvordan forsøgsdyrene skal håndteres og passes.
Er der nogen, der kontrollerer dyreforsøgene?
Ja, Dyreforsøgstilsynet fører tilsyn med dyreforsøg og med dyreforsøgsfaciliteter.
Læs mere om Dyreforsøgstilsynets tilsyn her.
Alternative metoder
Til nogle forsøg behøver man ikke længere at anvende forsøgsdyr. Nogle af de forsøg, som skal teste medicins virkning på forskellige organer, de kan erstattes med metoder, hvor man ikke bruger forsøgsdyr. Der findes fx alternative metoder, når man skal undersøge, om ny medicin giver skader på huden eller øjnene.
Der er også udviklet modeller for nogle mere komplekse systemer. Et eksempel er den model, som bruger kvindens moderkage til at undersøge, om et kemisk stof kan overføres fra moderens til fosterets blodkredsløb.
For mange typer af forsøg er der ikke på nuværende tidspunkt udviklet alternativer. Dette kan fx dreje sig om forsøg, hvor man ønsker at undersøge, om ny medicin kan give kræft. Men også på det område bliver der forsket i at udvikle forsøgsdyrsfri metoder. Bl.a. arbejdes der på at kortlægge kræftens udviklingstrin. Det vil sige, at man prøver at finde ud af, hvilke skader, der sker på celler og organer og i hvilken rækkefølge, at det sker. Når man kender skaderne og rækkefølgen, kan man udføre forsøg, hvor man bruger celler i stedet for dyr, for at se, om det kemiske stof, man vil undersøge, kan give kræft.
Kan man altid få lov til at lave dyreforsøg?
Nej, hvis der findes en metode, som man kan bruges i stedet, må man ikke foretage dyreforsøg. Det står i lovene om medicin, kemikalier og sprøjtemidler.
Når det gælder kosmetik, er der et totalt forbud mod at bruge dyreforsøg. Vidste du, at Kosmetik er mere end sminke? Kosmetik omfatter også fx tandpasta, sæbe, hårprodukter og cremer. Der er altid et krav om at overveje alternativer, inden man går i gang med et dyreforsøg. Et vigtigt princip på dyreforsøgsområdet er de 3R’er: Replacement, Reduction og Refinement. De 3R’er foreskriver, at man altid undersøger, inden man går i gang med et dyreforsøg, om det er muligt, at bruge alternativer (Replacement), at bruge et mindre antal dyr (Reduction) eller om man kan ændre nogle ting i forsøget, så det bliver mindre belastende for dyrene (Refinement).
Hvad er Danmarks 3R-Center?
Danmarks 3R-Center er et videnscenter om Dyreforsøg og Alternativer. Centerets overordnede opgave er at udbrede kendskabet til de 3R’er (Replacement, Reduction og Refinement) - særlig til forskere, men også til befolkningen generelt. De 3R’er skal sikre forsøgsdyrene de bedst mulige forhold.
Hvad gør man for at fremme de 3R’er?
Danmarks 3R-Centers hovedopgave er at fremme kendskabet til de 3R’er.
Det gør vi bl.a. ved at arrangere forskellige møder om forsøgsdyr, dyreforsøg og alternativer. Vi holder hvert år i juni et møde for folk, som arbejder med at tage sig af forsøgsdyr (dyrepassere, laboranter og dyrlæger). Mødet handler især om praktiske ting, som kan komme forsøgsdyrene til gode: opstaldingsforhold, foder og godbidder, træning, behandling mod smerter og om miljøberigelse.
Vi holder også hvert år et møde for videnskabeligt personale, hvor det især handler om forskning i nye og alternativer metoder.
Desuden støtter centeret forskning i og udvikling af metoder, som kan forbedre forsøgsdyrsområdet - bl.a. ved at uddele forskningsmidler hvert år. Endelig samarbejder centeret med lignende centre i udlandet for at udveksle viden og erfaring med ”best practices”.
Er der modstand mod dyreforsøg?
I mange lande er der modstand mod dyreforsøg. Fx i Storbritanien er der tradition for en vis modstand, hvor dyreværnsgrupper protesterer mod dyreforsøg. Et eksempel herpå er Animal Liberation Front, som har været meget aktivistiske i deres modstand. Deres aktioner går blandt andet ud på at fjerne (befri) dyr fra laboratorier og pelsdyrsfarme samt at udføre sabotage mod de virksomheder, som beskæftiger sig med forsøgsdyr.
I Danmark er modstand mod dyreforsøg ikke så udbredt - måske fordi der her i landet er stor åbenhed om dyreforsøg. Bl.a. har flere store medicinalvirksomheder, som anvender dyreforsøg til test af medicin og medicinsk udstyr, inviteret indenfor til dialog og fremvisning af dyrefaciliteterne. Der har desuden været tv-programmer om dyreforsøg, ligesom Danmarks 3R-Center og Dyreforsøgstilsynet oplyser om dyreforsøg. På deres hjemmesider kan man løbende holde sig opdateret om nyheder og forskning på området. Ideen med åbenhed er, at dyreforsøg ikke skal være hemmelige. Tværtimod bliver nogle af de mennesker, som er bekymrede for dyreforsøg inviteret på besøg i dyreforsøgsfaciliteterne og kan dér med egne øjne se, hvordan forsøgene foregår, og hvordan dyrenes opstaldes og håndteres. Både dialog og fremvisning har været med til at fremme forståelsen mellem dyreforsøgs-modstandere og dyreforsøgs-udøvere.
Faktiske spørgsmål modtaget i Danmarks 3R-Center
Hvordan kan vi undgå, at der sælges produkter, som er testet på dyr?
Der findes en lang række produkter på markedet, hvor det er et krav i loven, at de skal være sikkerhedsvurderede, så de ikke er farlige at bruge for mennesker. Det kan fx være legetøj, andre børneprodukter, elektronik, kosmetik og andre forbrugerprodukter. Ved en sikkerhedstestning af forbrugerprodukter er der ikke krav i loven om brug af dyreforsøg. Når det gælder kosmetik, er det endda forbudt ifølge loven at bruge dyreforsøg.
Når det drejer sig om lægemidler, sprøjtemidler (pesticider) og kemikalier, er der krav i loven om, at disse stoffer skal testes for, om de er farlige for mennesker. Det testes fx om de er giftige, om de kan give allergi, om de er fosterskadelige, og om de er kan give kræft. Traditionelt har alle disse tests været udført med brug af forsøgsdyr. I de senere år er der imidlertid blevet godkendt flere alternative metoder, hvor man ikke bruger dyr, men i stedet brugerceller, computermodeller eller matematiske modeller. Man arbejder hele tiden på at udvikle flere alternative metoder til erstatning af dyreforsøg.
Synes I, at det er i orden at bruge forsøgsdyr for at teste medicin?
Danmarks 3R-Center mener, at det er vigtigt, at der udvikles medicin. Til det formål kan vi ikke undvære forsøgsdyr. Det er fordi, medicin skal sikkerhedstestes, så man ved, at den ikke er akut giftig, allergifremkaldende, fosterskadelig eller kræftfremkaldende hos mennesker. Så længe der kun findes dyreforsøgsmetoder til nogle af disse tests, synes vi, at det er nødvendigt at bruge dyr for at sikre menneskers sundhed og sikkerhed. Men vi arbejder for, at der skal udvikles flere alternative metoder end der allerede findes til brug for testning af lægemidler
Det er nemlig også et krav i lægemiddellovgivningen, at brugen af dyreforsøg skal reduceres og i sidste ende helt udfases, så snart alternative metoder bliver tilgængelige.
Hvad synes I, man skal gøre for at stoppe dyreforsøg?
Danmarks 3R-Center håber, at det en dag ikke længere er nødvendigt at anvende forsøgsdyr. Indtil den dag kommer, er det vigtig, at vi i Danmark arbejder for, at forsøgsdyrene behandles bedst muligt. De 3R’er er vigtige i det arbejde. Derfor arbejder Danmark 3R-Center for, at alle landets forsøgsdyrsbrugere altid tænker på at bruge alternativer, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, er det vigtigt, at de arbejder på at reducere det antal dyr, de bruger, og at give dyrene de bedst mulige forhold.
Hvordan har I det med, at man udnytter dyr på den måde?
Der er forskellige svar på, om mennesker har ret til at udnytte dyr – det afhænger af hvilken filosofisk retning, man spørger.
Hvis man er såkaldt nytte-etiker accepterer man brug af forsøgsdyr, så længe forsøgene tjener et godt formål. Et nytteetisk syn på dyreforsøg inkluderer derfor, at man behandler forsøgsdyrene så godt som muligt, og forsøg er kun i orden at gennemføre, hvis vi mennesker har så meget gavn af resultaterne, at det overkommer dyrenes eventuelle lidelser.
Hvis man derimod er pligt-etiker, mener man, at menneskers etiske forpligtelse overfor dyrene ikke kan forhandles eller gradueres. Derfor er man generelt imod dyreforsøg.
På det mere praktiske plan mener Danmarks 3R-center, at forsøgsdyr i Danmark bliver behandlet meget omhyggeligt og forsvarligt med hensyntagen til deres velfærd, både når det gælder håndtering og opstaldning. Desuden er det velbeskrevet i lovgivningen og i de enkelte dyreforsøgstilladelser, hvordan dyrene skal behandles både under og udenfor forsøg.
Hvad sker der, hvis man stopper med at udføre dyreforsøg?
Hvis man stopper med dyreforsøg for hurtigt uden at have alternativer på plads, ville det fx kunne betyde nedsat sikkerhed for mennesker mht. brug af lægemidler og kemikalier.
Kan man få at vide, hvem der bruger forsøgsdyr?
Nej, de oplysninger er ikke frit tilgængelige. Det er for at beskytte de personer, der udfører dyreforsøg mod evt kritik og overlast.
Derimod offentliggøres alle dyreforsøgstilladelser på Dyreforsøgstilsynet hjemmeside. Det vil sige, at man kan se alle de forsøg, der er blevet givet tilladelse til i Danmark og dér læse om, hvilken problemstilling forsøgene skal undersøge, og hvordan dyrene skal bruges.
Kan man adoptere forsøgsdyr fx hunde, når de ikke længere skal være i forsøg?
I Danmark findes der ikke nogen ordning, hvor private borgere kan overtage ”pensionerede” forsøgsdyr.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev, så du ikke går glip af information om symposiet, forskningsmidler osv.
