3R-talentprisen
Danmarks 3R-Center har besluttet, at man fra og med 2025 vil uddele en pris, som i modsætning til 3R-centerets traditionelle pris (3R-prisen) skal tilgodese personer, der befinder sig i et tidligere stadie af deres karriere (kandidatalder < 10 år).
For 3R-talentprisen gælder følgende:
- Prisen uddeles årligt og tildeles på baggrund af en artikel eller anden indsats, dem har - eller har potentiale til at få – en væsentlig positiv effekt på forsøgsdyr i form af enten Replacement, Reduction eller Refinement
- Artiklen må maksimalt være 3 år gammel og skal være publiceret i et peer reviewed tidsskrift.
- Prisen kan tildeles en person eller en gruppe af personer bosat i Danmark tilknyttet en virksomhed, et universitet eller noget helt tredje.
- Prisen bliver overrakt i forbindelse med Danmarks 3R-Centers årlige symposium
- Med prisen følger æren, et diplom samt 10.000 kr.
Kriterier:
- Den aktuelle eller potentielle effekt på de 3R’er
- Vigtigheden af forskningsspørgsmålet/emnet
- (Studie)designets gennemsigtighed og robusthed
NB. Der åbnes for indstillinger til 3R-talentprisen 2026 i løbet af sommeren 2026.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.