Therioepistemology – Improving reproducibility and translatability (Joseph Garner, Stanford University) (beskrivelse på dansk)

Joe Garners oplæg tog udgangspunkt i den såkaldte reproducerbarheds- og fortolkningskrise, som, ifølge oplægsholderen, i dag anerkendes i bredere kredse end tidligere.
Den bredere anerkendelse har givet grobund for et paradigmeskift på forsøgsdyrsområdet, hvor man har bevæget sig fra at spørge (på mikro-niveau) ”hvad har vi kontrolleret for i denne (dyre)model?” til, ”hvad har vi valgt at ignorere i denne model – og hvad er konsekvensen heraf?).

På makro-niveau ser man et skifte fra at anse dyrene som blotte redskaber til i højere grad at anse dem som værende individer. Det var derfor Joe Garners opfattelse, at vi i denne tid er vidner til fremkomsten af en ny disciplin, som han valgte at kalde Therioepistemology – studiet af, hvordan viden opnås fra dyreforsøg.

Joe Garner pointerede i forlængelse heraf, at det på trods af ovennævnte krise ikke er en løsning at opgive dyreforsøg helt, idet dyremodeller, når de anvendes ”korrekt”, stadigvæk har overordentlig stor forskningsmæssig værdi.

I oplægget præsenterede Joe Garner en række spørgsmål, som kan benyttes i forbindelse med en kritisk evaluering (ud fra et Therioepistemologisk perspektiv) af biomedicinsk forskning baseret på dyremodeller. Det var oplægsholderens synspunkt, at spørgsmålene meget godt anskueliggjorde omfanget af den nye disciplin, men tilføjede, at de med tiden både kan ændre sig eller blive til flere i takt med, at disciplinen udvikler sig. Joe Garner påpegede desuden, at man ved at formalisere disciplinen kan begynde at diskutere best practices, som vil forbedre både reproducerbarheden og fortolkningen af den dyrebaserede forskning, hvilket i sidste ende resulterer i fordele for både mennesker og dyr.

Artikel om Therioepistemology

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev, så du eksempelvis ikke misser vores årlige symposium.