3R på Lundbeck

Af Mia Trein Andersen, Helle Northeved og Tina Brønnum Pedersen

(Artiklen er et bidrag til Danmarks 3R-Centers Årsrapport 2020)

Lundbeck er en global medicinalvirksomhed dedikeret til at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med sygdomme i hjernen. Til dette formål beskæftiger Lundbeck sig med forskning, udvikling, fremstilling og salg af lægemidler verden over. I vores søgen efter nye innovative og sikre lægemidler er det en uomstridelig nødvendighed og et krav fra sundhedsmyndighederne verden over at anvende forsøgsdyr til test af ny medicin.

Det forpligter, når der arbejdes med levende forsøgsdyr, og som virksomhed tager vi etisk ansvar for hele værdikæden. Dette er beskrevet i Lundbecks Code of Conduct, der er vores værdisæt. Heri beskrives den gensidige forpligtelse, der påhviler Lundbeck og den enkelte medarbejder med hensyn til efterlevelse af lovgivning, og forventning om, at man handler med omhu under etiske overvejelser i forbindelse med anvendelse af dyr til forsøg.

For Lundbeck er 3R principperne (Replacement, Reduction, Refinement) meget vigtige. Det er altafgørende at opretholde en god dyrevelfærd, og at dyrene opstaldes, håndteres og anvendes på en forsvarlig måde, så dyrene er så lidt stressede som muligt, idet unødig stress kan påvirke forsøgsdata og lede til forkert vurdering af teststoffers effekt.

Replacement
I de første stadier af lægemiddeludviklingen vurderes formodet effekt og toksicitet in silico i computerbaserede modeller, hvorved der udvælges såkaldte ”lead candidates”. Dernæst testes og screenes stofkandidaterne in vitro, i cellekulturer, hvor det f.eks. sikres, at et stof interagerer med den rigtige receptor. Dette gøres ved ”high throughput screening”, hvor et stort antal teststoffer screenes, og kun relevante stoffer går videre i selektionsprocessen. Afhængigt af teststoffets forventede virkning udføres der også andre in vitro test, hvor celler f.eks. udgør en sygdomsmodel. Det er også nødvendigt at teste, om de nye potentielle lægemiddelstoffer har lokalirriterende effekt, så der ikke opstår gener ved indgivelse. Hertil blev tidligere benyttet test på dyr, hvilket nu er erstattet af reagensglasforsøg.

Som følge af den teknologiske udvikling, samt at mulighederne for alternative metoder er vokset, har det været muligt at nedbringe antallet af dyr med 70% over en 8-årig periode fra 2003. Om det anses for en egentlig Replacement kan udfordres, da driveren i lægemiddeludvikling er at anvende den mest optimale model, men det medførte dog en signifikant reduktion i antallet af forsøgsdyr, som ellers ville være indgået i forsøg. Det er således både en motivation for at reducere antallet af forsøgsdyr, men også en udvikling af teknologien, der har medført den store reduktion.

Reduction
Det er muligt at vurdere flere teststoffers potentielle bivirkninger ex vivo ved at anvende væv og organer fra et enkelt dyr. Vi anvender f.eks. Langendorff-modellen, hvor mange forskellige stoffer kan testes i ét udtaget hjerte, når nye lægemiddelstoffers effekt på hjerterytme skal vurderes.

Forsøg indledes først på levende dyr in vivo, når de nye teststoffer er blevet vurderet i reagensglasforsøg og testet, om de har den ønskede effekt på celler og cellebestanddele. Dette gælder både for test af effekt og test for uønskede bivirkninger. Næste skridt er herefter at undersøge teststoffernes omsætningshastighed (farmakokinetik) og effekt. Dette kræver stadig en intakt organisme, og overordnet set foretages dette på et fåtal af dyr inden større forsøg sættes op. I 2019 indførte vi ”Ultra Micro Sampling”, som gjorde det muligt at opnå en fuld PK-profil med små blodudtagningsvolumener på 20 μl. Dette medførte både, at proceduren blev mindre invasiv for det enkelte dyr, men også at der skulle bruges langt færre dyr, eftersom den nødvendige blodvolumen kunne udtages fra ét enkelt dyr frem for flere.

Ideer og behandlingskoncepter diskuteres og udfordres, inden der opstartes dyreforsøg. Der udføres kun forsøg i dyr, hvis der ikke findes alternativer, og det forsøges altid at begrænse antallet. Dette gøres bl.a. ved forskellige forsøgsdesign og beregninger af, hvilket minimalt antal af dyr, der kan resultere i brugbare og valide data.

Refinement
Vores dyrepassere håndterer og kæler med vores rotter så meget som muligt inden forsøgsstart, så rotterne er tilvænnede og trygge ved at blive håndteret, når forsøget starter. Dette nedsætter stressniveauet hos dyrene og medvirker derfor også til mere robuste forsøgsresultater.

Et andet eksempel på Refinement af opstaldningen er, at vores mus har fået hylder i deres kasser, hvilket giver ekstra areal at udforske og en platform at hoppe op på.
Alle gnavere får desuden tildelt müsli i bundmaterialet hver gang, der skiftes kasser for at opmuntre fourageringsadfærd. Der afprøves kontinuerligt nye former for redemateriale for at se hvilken slags, der foretrækkes, også individuelt for de forskellige musestammer.

Vi har også for nyligt afprøvet nye superberigelsesbure til vores rotter. Burene består af to sammensatte frittebure med plads til ca. 10 rotter, fyldt med legetøj, hængekøjer, rør og stiger. Det var en stor succes, som resulterede i mærkbart mere aktive og kontaktsøgende rotter. Desuden har vores undersøgelser vist, at det også er muligt at gruppeopstalde rotter med f.eks. hovedimplantater i denne type bure. Det er derfor en opstaldningsmulighed, som vi vil arbejde videre med og forsøge at få implementeret som standard i nærmeste fremtid.

Samtidig har vores dyrepassere opnået stor succes med klikker-træning af minigrise, som trænes til at følge efter en ”target-stick”, træde op på vægte, samt at stå stille ved klinisk undersøgelse og blodudtagning. De trænes også til selv at gå op på undersøgelsesborde via ramper, hvor de kan blive håndteret og doseret.
Ved brug af klikker-træning er det således ikke længere nødvendigt med tunge løft og unødig fiksering. Dette har gjort, at grisene gerne samarbejder med dyrepasserne. Med input fra både dyrepassere og forskere afprøves der også jævnligt nyt legetøj og beskæftigelsesmateriale til vores minigrise.

Endvidere har vi i 2020 arbejdet på at anvende en geléformulering ved perorale doseringer i vores minigrise, som grisene frivilligt indtager, i stedet for at de skal placeres i en doseringsstol og doseres ved hjælp af en mavesonde. Udfordringen ligger i at få dyrene til at æde noget, som ikke nødvendigvis smager godt, samt at geléen ikke ødelægger eller påvirker optagelsen af teststoffet, og har en konsistens, som grisene vil æde. Dette lykkedes til stor glæde for både dyrepassere og minigrise. Grisene indtager geléen med teststoffet frivilligt, og der spares dermed både tid og arbejdskræfter. Frivillig peroral administration med gelé virker fremmende på dyrenes træning, da fiksering af grisene i forbindelse med dosering undgås. Det er desuden fordelagtigt i forhold til forsøgsresultaterne, da man kan opnå et mere nøjagtigt administrationstidspunkt, når der ikke skal tages højde for håndtering af minigrisene i samme omfang. Målet er at anvendelse af geléformuleringen helt skal erstatte mavesonde- administrationer i vores minigrise på sigt.

Vi benytter os også af frivillig peroral dosering i forbindelse med post-operativ smertebehandling af vores gnavere. I stedet for at injicere dyrene subkutant med smertestillende får de tildelt såkaldte MD-pellets. MD-pellets er udviklet specielt til administration af smertestillende midler til gnavere, og gør det let at sikre, at dyrene indtager tilstrækkeligt med carprofen til at være smertedækkede. Dette er implementeret for at reducere håndteringen i forbindelse med smertebehandling og give en optimal smertedækning. Der arbejdes kontinuerligt i de enkelte forskningsafdelinger på at forbedre vores procedurer med lignende tiltag, så vi både højner dyrevelfærden og opnår bedre forsøgsresultater.

Forsøgsdyrsdyrlægerne tilser og behandler dyrene såfremt det er nødvendigt, og gennemlæser og hjælper til med udformning af dyreforsøgsansøgninger, så der tages højde for de 3R’er, og de inspicerer og evaluerer jævnligt forsøg for at sikre, at forsøgene udføres som beskrevet i tilladelsen.

3R pris
Lundbecks Animal Care & Use Committee (LACUC) udgør den dyreetiske komité og dyrevelfærdsorganet i Lundbeck. LACUC udarbejder og opretholder Lundbecks etik og dyrevelfærdspolitik, og fungerer som rådgiver til både forskere, dyrepassere og dyrlæger. For at anerkende den indsats vores medarbejdere gør i forbindelse med 3R uddeler LACUC hvert år 3R prisen til en eller flere medarbejdere, som har gjort en særlig indsats for at reducere antallet af forsøgsdyr, forbedre velfærden, eller erstatte brugen af dyr med andre in vitro, ex vivo, eller in silico muligheder. Prisen tildeles primært for initiativer, som allerede er implementeret, men kan også tildeles for bedste idé.

Træning og uddannelse
Vi sikrer desuden, at alle medarbejdere, som arbejder med forsøgsdyr, har de fornødne færdigheder ved at kontrollere deres opnåede dokumenterede kompetencer f.eks. FELASA træningscertifikater. Dertil udfører vi et ekstensivt internt træningsprogram for at sikre, at Lundbecks etiske retningslinjer og standarder for dyrevelfærd overholdes. Blandt andet indeholder det et obligatorisk kursus i dyreetik, hvilket alle ansatte skal igennem, før der må arbejdes med dyrene, samt et kursus i basal kirurgi, hvis den ansatte forventes at udføre kirurgi.

Eksterne samarbejder
En del af Lundbecks dyreforsøg udføres hos eksterne samarbejdspartnere. Minimumskravene er EU guiden, og der stilles således samme krav gældende for hele verden, hvor der anvendes dyr på vegne af Lundbeck. Forsøgsdyrsdyrlægerne gør en stor indsats for at sikre, at dyrevelfærden hos eksterne samarbejdspartnere er på niveau med dyrevelfærden i egne faciliteter.

Vi udveksler ofte ideer med disse samarbejdspartnere, og vi oplever heldigvis, at langt de fleste gerne vil indgå i dialog og tager positivt imod forslag til forbedring. Især ved forsøg i større dyr, såsom ikke-menneskelige aber (NHP), minigrise og hunde, går vi meget op i at promovere fordelene ved klikker-træning, som vi selv finder helt uundværlig i forsøgssammenhænge. Lundbeck indgår også i styregrupper for CALAR og Lægemiddelindustriforeningen, og støtter Danmarks 3R-Center for at fremme dyrevelfærd generelt.

3R principperne findes således i mange forskellige aspekter af arbejdet med forsøgsdyr i Lundbeck, og vi anser dem som fundamentet for ansvarlig forskning, når dyr er involveret. Det er vores overbevisning, at 3R principperne ikke kun forbedrer dyrevelfærden, men at de også øger kvaliteten af forskningsdata, og ikke mindst arbejdsglæden for alle vores medarbejdere, som arbejder med dyr.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.