Arbejdet med de 3R'er på Universitetshospitalet for store husdyr

Gennem studiet skal dyrlægestuderende opnå en lang række essentielle kliniske færdigheder. Færdigheder, der er nødvendige for, at de i deres senere professionelle virke kan tilbyde dyr i deres varetægt den bedst mulige behandling og pleje. Der er en lang tradition for anvendelse af forsøgsdyr i den veterinærkliniske undervisning til indøvning af sådanne færdigheder (eksempelvis håndtering af dyr; klinisk undersøgelser; medicinske og kirurgiske teknikker), og der anvendes fortsat forsøgsdyr. I de senere år er en række alternativer til indøvelse på levende dyr dog taget i brug.

En bevilling fra Danmarks 3R-Center har eksempelvis gjort det muligt at indkøbe en såkaldt Equine Palpation/Colic Simulator – en modelhest om man vil – hvorpå de studerende bl.a. kan træne rektalundersøgelser. Når der i dag anvendes forsøgsdyr i undervisningen på Universitetshospitalet for Store Husdyr sker det efter en kritisk stillingtagen i fagmiljøet, herunder inddragelse af de 3R’er samt tilbagemeldinger fra den lokale dyrevelfærdskomite samt studenterevalueringer.

Det er baggrunden for, at det gennem de seneste 10 år – trods en stigning i antallet af studerende på 50 % - er lykkedes at fastholde, eller ligefrem nedsætte, antallet af forsøgsdyr, der anvendes i undervisningen, uden at belastningen på det enkelte dyr er øget. Det er lykkedes gennem bedre forberedelse af de studerende ved anvendelse af eksempelvis modeller og mannequiner - et element i undervisningen, som de studerende gennem flere år har efterlyst: ”at kunne træne færdighederne, inden de skal udføres på levende dyr”.

Færdighedslaboratorier (skills lab.) er i dag en helt nødvendig del af dyrlægeuddannelsen, og de færdigheder, der tidligere blev indøvet på levende dyr, indøves og trænes nu først på modeller, mannequiner og simulatorer. I det ortopædkirurgiske skills lab indøves eksempelvis led-injektioner og beskæring af hove/klove på heste- og koben indkøbt fra slagteri.

I det kirurgiske skills lab. er der lavet 19 stationer, hvor de dyrlægestuderende kan indøve procedurer som injektionsteknikker, blodprøveudtagning og kateterilæggelse i blodårer på en plastikhest. Teknikker som efter øvelse kan trænes på sederede undervisningsheste og køer. Der kan også trænes i steril klargøring til operation, sutureringsteknikker, bedøvelsesteknikker m.m. , hvor de opnåede færdigheder derefter anvendes til praktisk kirurgi på aflivede eller fuldbedøvede grise. Forberedelsen i færdighedslaboratorierne giver større gavn og nytte, når den studerende skal anvende færdighederne på et undervisningsdyr, idet færdigheden udføres både bedre og hurtigere, hvormed belastningen på det enkelte dyr i undervisningssituationen nedsættes, samtidig med at de studerendes indlæring er optimeret. Indlæringen på modeller giver en meget tryg og rolig læringssituation.

De forsøgsdyr, der anvendes til undervisningen i Taastrup, er dels en flok ”faste beboere”bestående af ca. otte heste, fire får og to vomfistulerede kvier, dels af forsøgsdyr, der aflives i umiddelbar forlængelse af den undervisning, de er anvendt til, som eksempelvis de grise der anvendes til øvelser i kirurgi. For alle forsøgsdyr, men i særlig grad for de ovennævnte dyr, som vi har permanent opstaldet, er der konstant fokus på optimering af deres velfærd i forbindelse med deres brug som undervisningsdyr, herunder også overholdelse af planlagte ”fridage” fra undervisning for den enkelte undervisningshest samt sommerferieophold på græs. Vores lokale dyrevelfærdsorgan bestående af videnskabeligt personale, dyrlæger og dyrepassere spiller en stor rolle for netop den løbende optimering af dyrenes daglige velfærd.

Det forpligter at anvende levende dyr i undervisningen - det ved alle ansatte og studerende. Og en løbende dialog med fokus på de 3R’er anser vi som en nødvendighed, for fortsat at kunne have gavn og nytte af det absolut nødvendige antal forsøgsdyr i undervisningen af de dyrlægestuderende i Taastrup.