Danmarks 3R-CenterDanmarks 3R-Center

3R-initiativer på Syddansk Universitet (SDU)

Louise Langhorn, dyrlæge / Diana Hansen, træningsansvarlig dyrepasser / Stefanie Kolstrup, dyrlæge

På Syddansk Universitet anvendes forsøgsdyr til grundforskning, translationel forskning og uddannelse; primært inden for det sundhedsvidenskabelige område og med særlig fokus på kardiorenal-, neurobiologisk-, cancer- og inflammationsforskning. Dernæst anvendes forsøgsdyr til naturvidenskabelig og teknisk forskning. Fælles for anvendelse af forsøgsdyr på SDU er, at Biomedicinsk Laboratorium, som den centrale dyreforsøgsfacilitet, er ansvarlig for fremskaffelse, pasning og pleje af forsøgsdyrene samt assistanceydelse ved forsøg og veterinær rådgivning.

Personalet på Biomedicinsk Laboratorium har dyrevelfærd og de 3R’er højt på dagsordenen og anser dette som bærende princip i universitetets målsætning om at gøre dyreforsøg tilgængelige for forskere. To af aktiviteterne på 3R-området, som Biomedicinsk laboratorium har søsat, er introduktion af tunnelhåndtering til mus samt træning af får og grise. Begge initiativer er sat i verden for at medvirke til en reducering af håndteringsrelateret stress i forsøgsdyr. Yderligere præsenteres anvendelse af simulationstræning i forbindelse med postgraduat uddannelse i kirurgiske specialer, som et initiativ til at reducere antallet af grise nødvendige til kirurgisk færdighedstræning.

Introduktion til tunnelhåndtering af mus

I november 2019 introducerede vi tunnelhåndtering af mus, som den fortrukne metode til at løfte mus fra deres bur på Biomedicinsk Laboratorium. Forud for dette havde flere af dyrepasserne afprøvet tunnelhåndtering i mindre omfang, men mente at det ville tage for lang tid under rutinemæssige burskift.

På Dyrevelfærdsorganernes Årsmøde i maj 2019 havde medlemmer af dyrevelfærdsorganet en dialog med forfatterne af en poster om introduktionen af tunnelhåndtering hos en anden institution, og her blev det påpeget, at der skal være en stærk ledelsesmæssig opbakning for at introducere en helt nye arbejdsmetode som tunnelhåndtering er, og at det er vigtigt med planlagte tilvænningsforløb for personalet og forskere. Baseret på denne dialog inviteredes forfatterne af posteren til Odense for at præsentere deres erfaringer med introduktionen af tunnelhåndtering. Der blev også afholdt en praktisk workshop, hvor alle dyrepassere kunne afprøve tunnelhåndtering og cupping. Herefter startede vi et introduktionsforløb med to ”ambassadører”, der fungerede som vejledere for kollegaer og forskere. Nu, godt to år senere, er tunnelhåndtering blevet en rutine, og også de fleste forskere har nu indført denne måde at håndtere dyrene på.

Tunnelhåndtering blev introduceret, fordi vi mente, at det ville give bedre dyrevelfærd samt reducere angst og stress i mus og ikke mindst give større arbejdsglæde for personalet. Det viste sig hurtigt, at det ikke tog længere tid, men at det var vigtigt at afsætte tilstrækkeligt med tid til at lære teknikken og vænne sig til at bruge den. I en overgangsperiode valgte vi derfor at afsætte lidt mere tid til burskifte. Generelt er vores erfaringer positive, og også de dyrepassere, der oprindeligt var mere forbeholdne over for metoden, er blevet glade for at arbejde med den. For at sikre os at også kommende forskere bliver fortrolige med metoden, undervises der i tunnelhåndtering på vores kurser i dyreforsøgskundskab.

Træning af grise og får

Biomedicinsk Laboratorium har et mål om at prioritere træning af grise og får, så dyrene, så vidt muligt, medvirker frivilligt i forsøg. Fordelen herved er, at dyrene og forsøgene påvirkes mindre af stress, og at arbejdsrisici ved håndtering af større forsøgsdyr reduceres. Fokuseret og målrettet træning af forsøgsdyr kræver, at man afsætter tilstrækkeligt med tid og opmærksomhed til det enkelte dyr, hvilket kan være udfordrende i en hverdag med mange projekter. På Biomedicinsk Laboratorium er der udnævnt en træningsansvarlig dyrepasser, som er ansvarlig for udvikling af træningsprogrammer til de specifikke forsøg. For at kunne løfte denne opgave,deltager den træningsansvarlige regelmæssigt i seminarer og kurser omkring emnet, sådan at voresviden omkring nye teknikker og træningsmetoder holdes opdateret. Vidensdeling med kollegerne er afgørende for at holde motivationen og for at lykkes med projektet.

Træningen starter, så snart dyrene modtages, sådan at dyrene hurtigst muligt bliver trygge og komfortable ved vores tilstedeværelse. Grise og får rekvireres fra lokale besætninger og er typisk ikke vant til at have tæt kontakt med mennesker. Træning sikrer rolige dyr og gør arbejdet med dyrene lettere, fx ved induktion af anæstesi. Grisene er fra naturens side nysgerrige og udforskende, de besidder ikke så stort et flugtinstinkt og har ikke samme flokmentalitet, som fårene har. Derfor griber vi træningen med dyrene forskelligt an.

I akklimatiseringsfasen tilvænnes grisene til nærvær med mennesker under udmugning, fodring og ved at vi opholder os i stalden og tilbyder en variation af godbidder i form af æblestykker, rosiner, bananer, æblejuice og A-38. Vi bestræber os på at aktivere grisene dagligt, det gælder både grise til kirurgisk træning og grise til forskningsprojekter. Aktivering består blandt andet af luftning på staldgangen, tildeling af papirspose krøllet sammen om godbidder eller foder, wraphø (til at æde og bygge rede med), forskellig berigelse hængt op i stalden, rodemateriale (træspåner som strøelse), bad på gangen samt berøring. Ofte vil denne aktivering udført over en uges tid være tilstrækkeligt til at dyrene vil acceptere en injektion uden brug af fiksering.

Hvis et projekt kræver, at grisene deltager frivilligt i særlige procedurer, anvender vi klikkertræning. Ofte vil træningen her være fokuseret på, at dyrene lærer at stå stille, mens der fx gives en injektion eller et permanent urinkateter tilses. Til klikkertræning anvendes et target, som dyrene trænes til at stå ved og/eller følge med. Vi bestræber os på, at al træning foregår så positivt som muligt, og oftest gør vi brug af positiv forstærkning i form af godbidder. Det er vigtigt, at vi gør opgaven så let løselig som muligt for dyrene. Dvs. vi er opmærksomme på at eliminere evt. forstyrrelser under træningen og sørge for, at trænings set up-et er så enkelt som muligt: det er op til os at give dyrene succes ved hver træning.

Træningen deles op i små delmål og langsomt (og ved succes) hæves kriteriet, og der kræves mere og mere af dyrene, indtil et mål er nået. Fx starter vi med at belønne blot ved opmærksomhed på target, selvom vi til sidst ønsker, at dyret står og rører ved target. Især grisene lærer hurtigt pga. deres store nysgerrighed og intelligens, og derfor kan vi hurtigere hæve kriterierne og indlære ny adfærd. Næste skridt med grisene er at introducere en fløjte i stedet for en klikker, da det vil give træneren begge hænder fri til at udføre en procedure.

Får kræver større tålmodighed at træne sammenlignet med grise. Hvis de desuden er stressede eller skræmte, er opgaven endnu vanskeligere. Vi har haft succes med at træne et får til at følge et target og stille sig klar til at blive fikseret til blodprøvetagning. Dette får er nu blevet så omgængeligt og trygt, at hun følger os rundt og tilbyder adfærden også uden for træningssituationer. Det omtalte får blev så tryg ved os, at det var muligt at flytte hende væk fra flokken for at træne alene. Når får kan flyttes væk fra flokken uden at blive stressede, bliver træningen væsentligt lettere at udføre. Der anvendes klikkertræning til får på samme måde, som vi træner grisene, dvs. ved brug af godbidder. Velegnede godbidder til får kan bestå af kraftfoder, æbler, tørret pasta og rosiner. Tidligere har træningen af fårene på Syddansk Universitet mest bestået af at lokke med foder og habituering til håndtering, og først det seneste par år er klikkertræning som metode blevet taget i brug til får. Som noget nyt har vi i efteråret 2021 introduceret endnu en træningsform; CAT (Constructional Approach Treatment). Træningen er velegnet til træning af større flokke af dyr og tager udgangspunkt i dyrenes trygheds-tærskel i forhold til, hvor tæt vi kan komme på dem. Det er en træningsform, der foregår uden godbidder og fysisk kontakt. Belønningen for at holde sig i ro, når vi nærmer os, er, at vi stopper op og giver fårene plads ved at gå på afstand igen. CAT er negativ forstærkning, hvor vi viser fårene, at de med et andet respons kan opnå det samme, som de vil opnå ved at flygte, nemlig at vi kommer på større afstand. Det betyder, at når fårene udviser ro, får de os på afstand. Tærskel-afstanden for deres flugtrespons mindskes langsomt, så vi til sidst kan komme helt tæt på og tage træningen videre med positiv forstærkning. Indtil videre har denne nye træningsform vist lovende resultater i form af en mere tryg og opsøgende fåreflok. Inspirationen til dette fik vi på baggrund af et kursus målrettet klikkertræning af forsøgsdyr, afholdt af træningskoordinator i København Zoo, Annette Pedersen og dyrlæge og træningsentusiast på KU, Dorte Bratbo.

På Biomedicinsk Laboratorium ser vi træning som en god og nødvendig investering, som gavner både dyr og dyrepassere.

Kirurgiske færdighedskurser

I kirurgisk uddannelse anvendes generelt grise til operative og laparoskopiske kurser. Minimalt invasiv kirurgi, såsom laparoskopi, bruges i flere kirurgiske specialer, som almen kirurgi, gynækologisk og urologisk kirurgi. Sundhedsstyrelsen fastsætter rammer for de specialebærende obligatoriske generelle kurser. Kurserne omfatter operativ og laparoskopisk kirurgi på grise, som bl.a. afholdes på Biomedicinsk Laboratorium. Kurserne er rettet mod læger i kursusstillinger inden for kirurgiske specialer. Inden kursisterne deltager i et kursus på bedøvede grise, skal de dog gennemgå et teoretisk kursus samt simulationstræning. Det teoretiske kursus består af både teori og hands-on-øvelser med brug af bl.a. perleplader og andre attrapper. Når de første obligatoriske øvelser er bestået, går kursisten videre til simulationsdelen, hvor kirurgiske procedurer trænes ved brug af en computersimulator.

Først efter simulationsdelen er bestået, får kursisterne adgang til et dagskursus på en bedøvet gris. Brugen af computersimulation betyder, at behovet for bedøvede grise er væsentlig reduceret, for at kursisterne opnår tilstrækkelige færdigheder. Desuden sikrer den forudgående teoretiske og praktiske træning, at kursisterne har opnået en vis erfaring indenfor blandt andet instrument- og vævshåndtering, samt viden om, hvordan risikoen for perioperative komplikationer kan minimeres og håndteres, inden procedurerne udføres på bedøvede grise. Disse færdigheder kan med fordel opnås uden brug af dyr, og forudsætningen for deltagelse i grisekurset er en bestået test på simulatoren. Biomedicinsk Laboratorium arbejder sammen med simulationscentret på Odense Universitetshospital for at sikre optimale og tidssvarende rammer for kirurgisk færdighedstræning med en minimal brug af dyr. Trods en stigning i aktivitet på dette område er antallet af grise, der anvendes til kirurgisk træning, ikke steget de seneste år.

Refinement

Inden for de 3R’er arbejder Biomedicinsk Laboratorium hovedsageligt med Refinement, som eksemplerne om tunnelhåndtering og klikkertræning illustrerer. I mindre omfang arbejdes med Reduction, som anvendelse af simulationstræning viser. Dog er effekten af Reduction ikke iøjnefaldende pga. en generel stigning i kursusaktivitet. Dette vil selvfølgelig ikke sige, at der ikke arbejdes med in-vitro eller dyrefri forskning på Syddansk Universitet. Dette udføres typisk af de individuelle forskningsgrupper i egne laboratorier og ikke på Biomedicinsk Laboratorium, som den centrale dyreforsøgsfacilitet.

På Biomedicinsk Laboratorium betragter vi derfor Refinement, som vores vigtigste opgave, og vi vil altid sikre, at velfærden af det enkelte dyr er i højsædet.

Danmarks 3R-Center

Søg på 3rcenter.dk