DOSO's syn på dyreforsøg

Anna Kornum / Bioetiker og rådgivende konsulent for DOSO og
Lina Lind Christensen / Formand for DOSO og medlem af Det Dyreetiske Råd

DOSO er en paraplyorganisation for dyreværnsforeninger, der repræsenterer 21 organisationer med over 100.000 medlemmer. Vores arbejdsområder strækker sig over et bredt spektrum lige fra oplysningskampagner om forholdene for produktionsdyr til drift af internater for familiedyr og vildtpleje.

Gennem årene har vi også arbejdet for afskaffelse af dyreforsøg ved at føre dialogbaserede og pragmatiske tiltag. Vi anerkender, at dette er en langsigtet indsats, og vi har samarbejdet med uddannelsesinstitutioner samt medicinal- og bioteknologivirksomheder. Vi afholder hvert år et tværfagligt og åbent seminar på Forsøgsdyrenes Dag den 24. april.

DOSO's overordnede holdning til dyreforsøg

DOSO anser dyreforsøg som et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem, da forsøgsdyr per definition påføres smerte, lidelse, angst eller varigt mén, hvilket strider imod Dyrevelfærdslovens intentioner.

DOSO arbejder aktivt for at fremskynde udvikling, validering og implementering af alternativer til dyreforsøg, herunder gennem vores støtte til Danmarks 3R-Center.

Indtil total afskaffelse af dyreforsøg er en realitet, arbejder DOSO på lovgivningsmæssige tiltag for at forbedre beskyttelsen af forsøgsdyrene samt indføring af kvoter, hvor antallet af dyr skal falde år for år. Vores fokus ligger først og fremmest på de forsøg, vi anser for overflødige og potentielt eliminérbare på kort sigt, herunder test af ikke-essentielle substanser, der har mindre vigtige formål, såsom "gør-det-selv produkter," toiletartikler, ikkemedicinske produkter, haveartikler, pesticider, husholdningsartikler, tilsætningsstoffer og kosmetisk anvendt "botox" (botulinumtoksin).

Der skal altså være en mere restriktiv tolkning af "gavnskriteriet," når dyreforsøg godkendes.

Udfasning af dyreforsøg i undervisningen

I flere af vores nabolande er levende dyr allerede udfaset fra undervisningen på medicin- og biologiuddannelserne. Selvom der anvendes relativt få dyr i undervisningen (ca. 4.200 i 2020), er dette stedet, hvor fremtidige forskere og undervisere uddannes, og forskningskulturen præges.

DOSO mener, at enhver brug af levende dyr i undervisningen bør overvejes nøje og være i overensstemmelse med de 3R'er (Reduction, Refinement og Replacement). DOSO arbejder for lovgivning om "samvittighedsindsigelse," hvor studerende har ret til at nægte at deltage i dyreforsøg uden negative konsekvenser for deres videre akademiske karriere. Studerende bør i stedet tilbydes alternativ undervisning, og uddannelsesinstitutioner skal have “core facilities” inden for Replacement, så der altid er faglig ekspertise til rådighed.

Undtagelser kan overvejes for kurser i forsøgsdyrkundskab og medicinske/kirurgiske specialer, selvom der er sket en revolution inden for kirurgiske simulatorer til både human- og veterinærmedicin.

Forbedring af grundforskning og anvendt forskning

I Danmark anvendes det største antal forsøgsdyr inden for kategorierne "grundforskning" og "anvendt forskning", f.eks. medicinsk produktudvikling. Inden for disse videnstunge kategorier mener DOSO, at der er plads til forbedring. Vi mener, at kriteriet om "væsentlig gavn" bør skærpes og tildeles større vægt ved bedømmelsen af et forsøgs relevans. Vi opfordrer også til en mere kritisk, etisk refleksion i vurderingen af grundforskningsprojekter.

Vi ser også med bekymring på den stigende andel af forsøgsdyr med redigerede eller modificerede genotyper, idet det må anses for at være en velfærdsrisiko at skabe nye dyr med skadelige fænotyper eller med uafklarede adfærdsmæssige og fysiologiske behov. DOSO indtager en særlig kritisk holdning over for forsøg, hvor dyr udsættes for kronisk smerte, angst eller nedstemthed.

Dette forekommer eksempelvis i dyremodeller, der vedrører visse neurologiske og psykiatriske lidelser. Så længe man holder forsøgsdyr, bør man også maksimere deres daglige velfærd i stalden med gode faciliteter, berigelse og positiv forstærkningstræning, så tvang minimeres.

Kortlægning af det skjulte forbrug

DOSO ønsker, at det reelle forbrug af dyr til videnskabelige formål tydeligt fremgår af statistikker
fra Dyreforsøgstilsynet. Der skønnes at være et ukendt antal dyr, der indirekte bruges, såsom dem, der fravælges på grund af uønsket køn eller genotype, ikke-laboratoriedyr, der aflives som væv- og
organdonorer, dyr, der bruges til opretholdelse af genetisk modificerede stammer, og alle overskydende avlsdyr. Vi ønsker også at opnå indsigt i de såkaldte outsourcede forsøg, som danske virksomheder bestiller i udlandet. Disse forsøg bør være underlagt kontrol fra Dyreforsøgstilsynet og inkluderes i den årlige statistik.

Troen på dialog

Siden 2012 har DOSO markeret Forsøgsdyrenes Dag den 24. april med et fagligt seminar. Først i partnerskab med Dyrenes Beskyttelse og sidenhen i samarbejde med Københavns Universitet. Vi mener, at en løbende dialog mellem forsøgsdyrsbrugere og dyreværnsorganisationer er
afgørende. Det er også vigtigt, at den brede befolkning har mulighed for at deltage og få indblik i de igangværende forsøg i Danmark samt de argumenter og den indsats, der findes imod brugen af dyr, hermed er der også et element af folkeoplysning i dialogen.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.