Jan Lund Ottesen (bestyrelsesmedlem 2013-2023)
Jan Lund Ottesen er uddannet dyrlæge, har en Ph.D., og har beskæftiget sig med forsøgsdyr på Novo Nordisk i mere end 25 år. Han er desuden European Veterinary Specialist in Laboratory Animal Medicine & ECLAM (European College of Laboratory Animal Medicine) de facto diplomat (dipECLAM).
Visionen for 3R-Centeret indbefatter for Jan, at alle arbejder efter 3R princippet, så der kun bruges det antal dyr, der er nødvendigt for at få svar på den ønskede hypotese; at de dyr der bruges, har et så godt liv, som de kan få det i vores varetægt; og at vi gør hvad der er muligt for at benytte forskningsredskaber, der ikke indebærer brug af dyr.
Jan har erfaring i at fastsætte og opnå årlige mål og udvikle strategi indenfor 3R-arbejde. Den erfaring kan være med til at sikre centeret målbare resultater med fokus på, hvilke initiativer der med størst sandsynlighed kan blive til gavn for forsøgsdyr i Danmark.
Jan ser 3R-Centerets mission som:
- Øget samarbejde inden for 3R feltet
- Bedre formidling af 3R området
- Øget 3R forskning inden for områder der kan anvendes umiddelbart
- Dokumenterbare resultater (både på kort og langt sigt)