BurgerSearch

Joint European funding principles for research involving animals

Fælles europæiske principper for finansiering af forskning med forsøgsdyr

Som noget nyt har Danmarks 3R-Center kontaktet en række fonde i Danmark, som uddeler forskningsmidler til naturvidenskabelig og lægevidenskabelig forskning for at opfordre disse til at tilslutte sig det internationale Joint European funding principles for research involving animals.

Hvert år bevilger danske og udenlandske fonde mange milliarder kroner til forskning. Alene i Danmark blev der i 2017 bevilget over 9 milliarder kroner til videnskabelige formål. En del af denne store sum penge går hvert år til forskning, som gør brug af forsøgsdyr. Forskere, der anvender dyr til forsøg, har et ansvar for, at forskningen tager højde for de 3R’er. Forskerne er dermed ansvarlige for at anvende de forsøgsmetoder, som er mest skånsomme for dyrene, og for, så vidt muligt, at anvende dyrefri metoder. Fondene, som finansierer forskningen, kan også påtage sig et ansvar. Det emne satte tre organisationer (Welcome Trust, Science Europe og NC3Rs) fokus på ved en workshop i Bruxelles i efteråret 2016, som også Danmarks 3R-Center deltog i. Af workshoppen udsprang initiativet Joint European funding principles for research involving animals.

I februar 2018 henvendte Danmarks 3R-Center sig til en række større danske fonde med en opfordring til at tilslutte sig hertil. Fem af de kontaktede fonde valgte i 2018 at tilslutte sig og dermed få deres logo på det offentliggjorte dokument med de fælles europæiske principper. De tilsluttede fonde er Danmarks Grundforskningsfond, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Lundbeckfonden og Danmarks Frie Forskningsfond. Desuden har Danmarks 3R-Center, som årligt uddeler 1,5 millioner kroner til forskning i de 3R’er, selv tilsluttet sig. Ved at tilslutte sig principperne udviser fondene et ansvar i forhold til brugen af forsøgsdyr, og er med til at understøtte transparens, god forskningspraksis, bedre dyrevelfærd i forskningen og bedre forskningsresultater.

Du kan læse erklæringens ordlyd her og se, hvem der har tilsluttet sig (pr. juni 2019):

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Close

Søg på 3rcenter.dk