BurgerSearch

Danmarks 3R-Center finder, at der er behov for en bredere forståelse af begrebet erstatning af dyreforsøg

Bestyrelsen i Danmarks 3R-Center (2019)

Det er 60 år siden, at William Russell and Rex Burch introducerede de 3R’er i The Principles of Humane Experimental Technique (1959). Principperne har været særdeles succesfulde at forstå på den måde, at de i dag er en integreret del af lovgivningen omkring dyreforsøg i den vestlige verden, og at adskillige videnskabelige rapporter vurderer, at den informationsmængde, der i dag opnås pr. forsøgsdyr forbrugt, er langt større end tilfældet var i 1959, hvilket er det grundlæggende princip ved Reduction. Opstaldningen af forsøgsdyr er også blevet langt bedre, ligesom procedurerene er blevet langt mere skånsomme. Forsøgsdyrenes forhold er således i høj grad blevet forfinede (Refinement). Og en række rutine-tests inden for sikkerhedsvurdering af kemikalier og lægemidler er blevet erstattet af metoder, der ikke kræver dyr – dvs. Replacement. I godkendelsesprocedurer for nye kemiske stoffer og lægemidler er der tillige sket en udvikling mod det dyrefri. OECD, der harmoniserer retningslinier for tests, har således optaget begrebet Adverse Outcome Pathways med guidelines for mekanistiske studier uden forsøgsdyr, og der er store forventninger til samarbejde omkring deling af forsøgsresultater for at opnå højeste vidensniveau.

Imidlertid har forskningen også ændret sig, og der efterspørges i dag langt flere forskningsresultater. Især universiteternes grundlæggende forskning og industriens indledende udvikling af kandidater til nye lægemidler er steget i omfang. Disse former for forskning bygger i langt mindre grad på rutine-forsøg, hvor den samme forsøgsopstilling anvendes igen og igen. Det kræver derfor stadig megen forskning i dyrefri metoder og målrettede projekter for at de mere grundlagsskabende forsøg også kan erstattes af dyrefri metoder. I den grundlæggende forskning og udvikling vil man som oftest tage udgangspunkt i et videnskabeligt spørgsmål, som man ønsker at få besvaret, hvorefter man fra bunden planlægger et forsøg, der kan besvare dette spørgsmål. I og med, at der naturligvis ikke er andre, der har besvaret det pågældende spørgsmål, så er der oftest ikke noget forsøg at lave et direkte alternativ til. Brugen af dyrefri metoder vil derfor i højere grad tage udgangspunkt i, om forskeren, og ikke mindst forskerens organisation, har flere ben at stå på, når et forskningsspørgsmål skal besvares. Herved forstås, at der ikke kun tænkes i dyreforsøg, men at hele paletten af forskningsmetoder, herunder også cellekulturer, computersimulering og tværgående analyser af forskningsdata, ses som et naturligt valg, når forskningsspørgsmål skal besvares.

Begrebet Replacement, som det blev defineret af Russell og Burch i 1959, dvs. som at man erstatter et enkelt veldefineret forsøg med dyr med et tilsvarende veldefineret forsøg uden dyr, kan derfor i dag ikke ses som det eneste pejlemærke, hvis man set fra et overordnet perspektiv skal opnå mere viden med færre dyr i den mere grundlæggende del af forskningen. Der er derfor brug for at samfundet, de forskende institutioner og virksomheder, og ikke mindst Danmarks 3R-Center, i bredere forstand understøtter, at der eksisterer en infrastruktur til at besvare forskningsspørgsmål uden brug af dyr, og at disse metoder er en grundlæggende del af tankesættet i en forskningsorganisation.

Danmarks 3R-Center har derfor sat sig et mål om i sit virke at forsøge at nå bredere ud, så man ikke udelukkende understøtter en positiv udvikling i de miljøer, hvor der anvendes dyr til forsøg, men at man tillige understøtter de miljøer, der, set ud fra et overordnet synspunkt, vil kunne tilbyde ekspertise og infrastruktur til besvarelse af forskningsspørgsmål på anden vis end ved dyreforsøg. En vision for dette vil være, at forskere fremover i deres planlægning ser en bred vifte af muligheder til besvarelse af deres specifikke forskningsspørgsmål, og at man med tiden vil opnå et stigende erfaringsgrundlag, der gør, at dyreforsøg i mindre grad vil være den bedste måde at besvare det pågældende spørgsmål på.

Replacement vs dyrefri metoder

I forsøgsdyrsmiljøet synes der at eksistere en vis usikkerhed om begrebet Replacement. Det kan derfor synes relevant at forsøge at skabe klarhed omkring henholdsvis Replacement og dyrefri metoder.

Replacement

Russell and Burch definerede Replacement således: Replacement means the substitution for conscious living higher animals of insentient material.

Danmarks 3R-Centers definition: Replacement/Erstatning af bevidste levende højere udviklede dyr med evnen til at opfatte ydre påvirkninger med materiale uden evne til at opfatte påvirkninger. Erstatning repræsenterer en erstatning af de forsøg, hvor der eksperimenteres på levende dyr, der er omfattet af dyreforsøgsloven, med forsøg, hvor der ikke anvendes hele, levende hvirveldyr. Replacement er således en konkret erstatning af en forsøgsdyrsmodel, hvorfor Replacement kun er en mulighed for en forsøgsdyrsbruger. Det er kun i arbejdet med en dyremodel, at forsøgsdyrsbrugeren er opmærksom på mulige alternativer (Replacement) til dyremodellen eller selv forsøger at udvikle et alternativ (Replacement) til sin forsøgsdyrsmodel.

Hvis forskeren har held til at udvikle en sådan, og den i øvrigt opnår validering, er metoden nu at betragte som en dyrefri metode og dermed ikke længere være at betragte som Replacement.

Dyrefri metode

Når en forsker står over for en forskningsopgave, som relaterer til dyr, mennesker eller miljø, bør denne vælge den bedste model, som er til rådighed – hvad enten det er en dyrefri metode eller en dyremodel (hvis der eksisterer et alternativ (Replacement) til dyremodellen, skal den selvfølgelig benyttes). En eller flere dyrefri metoder kan supplere en eller flere dyremodeller, hvorved der anvendes færre forsøgsdyr. Hver enkelt metode/model giver svaret på mindre dele af den samlede forskningsopgave.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Close

Søg på 3rcenter.dk