3R-indsats ved Institut for Husdyrvidenskab

De 3R’er er centralt for alle der beskæftiger sig med dyreforsøg. Det gælder også på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (ANIS), som ligger i Foulum mellem Randers og Viborg. Her er de 3R’er en integreret del af såvel forskning som undervisning. Vi forlænger for eksempel vores dyreforsøgskurser med en ekstra dag, så de studerende får mere tid til at
arbejde med de dyrearter, der er målet for det meste af vores forskning – svin, kvæg, fjerkræ og mink.

En del af vores forskning minder om traditionel dyreeksperimentelt arbejde, og omhandler dyremodeller, hvor de involverede dyr – typisk svin, gnavere eller kreaturer – fungerer som model for mennesker eller for andre dyr. Et eksempel herpå er ileum-fistulerede grise, som benyttes til at bestemme næringsværdi i foder og fødevarer. Modellen anvendes både traditionelt til vurdering af svinefoders næringsværdi samt inden for den humane ernæring, hvor der laves en score (DIAAS) for proteinets næringsværdi ud fra aminosyreindhold og aminosyrernes tyndtarmsfordøjelighed.

Et andet eksempel er brug af både kødproducerende svineracer og minigrise til grundlæggende undersøgelser af fordøjelse og omsætning af næringsstoffer og bioaktive stoffer i kosten i relation til forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker (billede t.h.). Vores arbejde med dyremodeller har altid fokus på at begrænse brugen af levende dyr til forsøg. For eksempel anvendes i ernæringsundersøgelser ofte overkrydsningsdesign, hvor samme dyr fodres med forskellige fodermidler på skift. Herved kan antallet af benyttede dyr reduceres.

Et andet eksempel er ved test for toksicitet i forbindelse med godkendelse af nye produkter til human brug, hvor der i dag bruges tidlige stadier af befrugtede æg fra mus (Mouse Embryo Assay). Æggene opsamles ved aflivning af musene og videredyrkes i laboratoriet. Et alternativ hertil vil være brug af tilsvarende æg fra slagtede svin, hvor opsamling kan foregå, når de alligevel skal slagtes på danske slagterier. Sådanne æg kan anvendes til samme slags test for toksicitet og kan dermed reducere antallet af nødvendige mus.
Det vil også give mere detaljerede observationer om flere betydende faser af æggets tidlige udvikling, og brugen af svin kan derved blive en endnu mere værdifuld model for mennesker - også fordi svinet på mange måder har flere lighedspunkter med mennesket, end musen har. Der mangler dog flere sammenlignende undersøgelser mellem æg fra mus og svin, før denne mulighed kan vurderes med tilstrækkelig sikkerhed.I øjeblikket arbejder instituttets forskere på at skaffe finansiering hertil.

På en række områder adskiller ANIS sig imidlertid en hel del fra andre, der beskæftiger sig med dyreforsøg, hvilket har betydning for vores arbejde med de 3R’er. Den store forskel forskel er, at vi arbejder med husdyr, som verden over primært benyttes til produktion af fødevarer. Vores dyr er altså ikke avlede til at være forsøgsdyr, og de forhold de holdes under i landbruger er underlagt sin egen lovgivning. Meget af vores forskning har dyrevelfærd, som et centralt emne. Ikke, som sådan, for at sikre forsøgsdyrenes velfærd, men for at belyse (og om muligt afhjælpe) velfærdsudfordringer i landbruget. Man kan derfor sige, at vores forsøg typisk har et andet etisk afsæt end klassiske dyreforsøg, idet de som regel ikke gavner mennesker direkte, men kan gavne artsfæller til forsøgsdyrene i betydeligt omfang. Det kan være i forbindelse med forsøg med nye opstaldningsforhold til husdyr eller forbedrede
metoder til måling af velfærden hos disse. Eksempelvis har målinger af hormonmetabolitter i fæces erstattet en del af behovet for blodprøvetagning hos mink.

Når vi gennemfører forsøg for at belyse velfærdsudfordringer, så bliver dyrene omfattet af to regelsæt – forsøgsdyrslovgivning og loven om hold af den konkrete dyreart. For at sikre relevansen af vores forskning – og dermed reelt fokusere på de 3R’er og ikke spilde dyr under forsøg – er det vigtigt for os, at vores forsøg kan omfatte forhold, som dyrene reelt oplever i landbruget. Også selvom disse kan være belastende. Blandt nylige eksempler på sådanne problemstillinger er ønsket om at gennemføre forsøg med mink, som var indhusede uden halm i redekassen (ikke tilladt i Danmark, men normal praksis i andre lande) eller malkekøer, som var forhindrede i at ligge ned (sker i praksis, fx pga. overbelægning af sengebåse eller ventetid før malkning). Sådanne forsøg vil pr. definition være belastende for dyrene, idet det jo er belastningen for dyrene i landbruget, der undersøges.

Et andet eksempel på det særlige ved ANIS’ dyreeksperimentelle forskning er at der ofte ikke findes veletablerede protokoller for vigtige parametre, såsom humane endepunkter. Der er tilfælde hvor det der foregår i praksis i landbruget i sig selv kan være tæt på uacceptabelt i regi af regler for dyreforsøg. Denne udfordring tager vi meget alvorligt og søger altid at leve op til vores forpligtelser med for eksempel etablering af humane endepunkter – også selvom det kan skabe situationer, hvor relevansen af vores forskning kan stilles i tvivl, fordi vores indgriben i forsøgene på den måde kan blive forskellig fra det, der foregår i praksis på staldgangen. Et konkret eksempel herpå er studier af betydningen af den høje kuldstørrelse, som i dag kendetegner dansk svineproduktion, og som medfører en betydelig dødelighed blandt nyfødte pattegrise.

I forbindelse med studier af store kuld, og hvad danske landmænd og myndigheder skal gøre for at håndtere dette, har forskere ved ANIS i samarbejde med det lokale dyrevelfærdsorgan etableret humane endepunkter for aflivning af pattegrise, som udsættes for begrænset mælkeadgang i de første levedage. Sådant arbejde er afgørende for at sikre reproducerbarheden af vores forskning og for at sikre forsøgsgrisenes velfærd, men der er ikke meget hjælp at hente i ”værktøjskasser” fra den traditionelle dyreeksperimentelle forskning.