Flere forsøgsdyr i Danmark er ikke nødvendigvis negativt

Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativers/Danmarks 3R-Centers kommentarer til det nationale forsøgsdyrsantal

Det er i Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativers/Danmarks 3R-Centers interesse, at forsøgsdyrsdebatten foregår på et oplyst grundlag, hvorfor vi i vores daglige arbejde prioriterer udbredelsen af viden om forsøgsdyr og alternativer højt. I forbindelse med den aktuelle offentliggørelse af det nationale forsøgsdyrsantal for 2017 ønsker Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer/Danmarks 3R-Center derfor at kommentere på antallet, fordi en række bagvedliggende forhold er nødvendige at kende, for at kunne forholde sig hertil.

Stigninger og fald i det nationale forsøgsdyrsantal giver ofte anledning til opmærksomhed. Stigninger betegnes typisk som værende negative, ligesom fald betegnes som værende positive. Helt så enkelt er det efter vores mening ikke. Hvis vi i første omgang kigger på forsøgsdyrsantallet i perioden 2009 til 2012 (fig. 1), kan vi se, at antallet er faldet fra knap 300.000 dyr i 2009 til ca. 250.000 dyr i 2012. Forklaringen på faldet kan næsten ene og alene tilskrives en nedprioriteret forskningsindsats på to virksomheder (virksomhederne er beskyttet af anonymitet, men vi er bekendte med virksomhedernes identitet).

I perioden efter 2012 falder særligt to år i øjnene, nemlig faldet i 2014 og stigningen i 2016. Årsagen til faldet i 2014 kan tilskrives ændrede indberetningsregler¹, hvorfor antallet (198.980) ikke er sammenligneligt med antallet i hverken foregående eller efterfølgende år. Faldet kan således ikke tilskrives forskningsmæssige forsøgsdyrsreducerende indsatser, som i sagens natur ville være positive. Stigningen i 2016 kan tilskrives en forskningsmæssig succes i forbindelse med en fremtidig artsbevarelse af ål. Det var således lykkedes forskere at opdrætte ål til ældre end larvestadiet, der i modsætning til ålelarverne skal indberettes som forsøgsdyr, hvilket resulterede i den markante stigning i forsøgsdyrsantallet.

Forsøgsdyrsantallet for 2017 er blevet opgjort til 236.100, hvormed forsøgsdyrsantallet er fundet tilbage til det leje, som det har ligget på siden 2012. Med ovennævnte forandringer i det nationale forsøgsdyrsantal in mente kan det således konstateres, at det årlige forbrug af forsøgsdyr i Danmark i mange år har ligget ganske konstant på omkring 240.000-250.000 dyr.
Selvom forsøgsdyrsantallet ikke er faldende, forbedres forsøgsdyrsområdet dag for dag. Der ydes således en stor indsats i forskningsverdenen på 3R-området, men lokale forsøgsdyrsforbedringer inden for både Replacement, Reduction og Refinement bliver usynlige, når der blot kigges på det samlede nationale forsøgsdyrsantal.

Et godt eksempel herpå er Refinementforbedringer, som netop er usynlige i det nationale forsøgsdyrsantal, men kan have stor betydning for forsøgsdyrenes velfærd. Hvis den nærmeste fremtid skulle gemme på en markant ændring af det nationale forsøgsdyrsantal, vil en sådan ændring med stor sandsynlighed kunne tilskrives forskningsmæssige op- eller nedprioriteringer på enten virksomheds- eller nationalt plan. Eventuelle forskningsmæssige forsøgsdyrsreducerende indsatser (Replacement eller Reduction) vil ikke nødvendigvis have en mærkbar effekt på det nationale antal, idet en forskningsmæssig opprioritering i et andet firma, eller etablering af ny forskningsvirksomhed i Danmark, kan skjule et sådan fald. Fokusering på stigninger og fald i de abslutte rapporterede tal afspejler heller ikke Reductionforbedringer af specifikke forsøg, hvor forbedringerne ikke har resulteret i anvendelsen af færre dyr, men derimod har resulteret i en større mængde opsamlet viden ved anvendelsen af det samme antal dyr. Ifølge Russell og Burch er en sådan optimering af specifikke forsøg også at betragte som Reduction.

For år tilbage florerede der blandt mange optimisme i forhold til at erstatte forsøgsdyr med alternativer, hvorved antallet af forsøgsdyr ville falde drastisk. I virkeligheden var der nok kun grobund for optimisme inden for de lovpligtige sikkerhedstests af kemikalier og lægemidler, hvor der udføres den samme type forsøg på nye stoffer, men som kun udgør en lille del af forsøgsdyrsanvendelsen i Danmark.

Udviklingen af alternativer inden for andre forskningsområder – bl.a. i forbindelse med grundlæggende biologisk forskning og udvikling af nye behandlinger, der står for en stor andel af forsøgsdyrsbrugen - har vist sig mere vanskelig. Det er der mange årsager til. Der er ganske enkelt visse problemstillinger, der i dag ikke kan besvares uden at anvende dyr, fordi det ikke er teknisk muligt at besvare de stillede forskningsspørgsmål uden brug af dyremodeller. Så her er det ikke mangel på vilje til at indføre Replacement, men derimod et spørgsmål om, at der ikke i dag eksisterer den nødvendige viden.

For at fremskynde udviklingen er det vigtigt, at etablerede forsøgsdyrsforskere tilskyndes til at gøre op med egne indgroede vaner og fasttømrede traditioner på arbejdspladsen, hvorved forskeren ikke pr. automatik tænker i dyremodeller, når en forskningsopgave skal løses, men helt fra begyndelse af projektet afsøger alternative løsninger. For Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer er det selvsagt et mål, at forsøgsdyr erstattes med lige så gode eller bedre alternativer, ligesom udvalget selvfølgelig arbejder på både at fremme kendskabet til allerede eksisterende alternativer og tildele forskningsstøtte til Replacement-projekter. Da udviklingen af alternativer ikke går så hurtigt, som man kunne ønske sig, og en erstatning af størstedelen af forsøgsdyrene formentlig ikke er mulig før år ude i fremtiden, finder Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer det mest rigtigt også at have stor fokus på de to andre R’er (Reduction og Refinement) i dets arbejde, således at de forsøgsdyr, der nødvendigvis må anvendes, kan være så få som muligt og have det så godt som muligt.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.