Mus som forsøgsdyr

Musen er det mest benyttede forsøgsdyr i både Danmark og i resten af den industrialiserede verden. Det er der mange årsager til. Mus er både billige og lette at opstalde, ligesom musens biologi er nærstuderet i en sådan grad, at den er endnu bedre kendt end menneskets. Den hyppige anvendelse af mus er selvforstærkende, idet man igennem mange år har opbygget den store viden om mus og dermed bliver bedre og bedre til at tolke resultater fra museforsøg.

Til hvilke dyreforsøg er musen velegnet?

Musen spiller en fremtrædende rolle inden for kræftforskningen. Det skyldes bl.a. eksistensen af nøgne mus (mus uden hår), som ikke kan producere T-lymfocytter (T-celler) - celler, som spiller en central rolle i immun- systemet. For forskeren er det derfor muligt at transplantere fremmed væv over på musene, uden at immunforsvaret straks afstøder vævet. Forskeren kan således overføre tumorer fra mennesker til de nøgne mus, hvor de derefter kan foretage deres forsøg i den levende organisme.

Ulempen ved at benytte mus er, at de på nogle områder slet ikke ligner mennesket. Musen er en udpræget planteæder, hvorfor musens fordøjelsessystem adskiller sig fra menneskets på en lang række punkter. Det gør eksempelvis musen til en mindre anvendelig i studier af livsstilssygdomme, der i høj grad relaterer sig til den menneskelige kost.

Forsøgsmus på Københavns Universitet (foto: Rasmus Normann Nielsen)
  • Kilder: Aage Kristian Olsen Alstrup, "Laboratoriemusen er det mest anvendte forsøgsdyr", Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 1. juni · Nummer 11 · Årgang 93 ; Axel Kornerup Hansen & Dorte Bratbo Sørensen, "Til hvilke forsøg anvendes danske forsøgsdyr?", Dyreforsøgstilsynet Årsberetning 2012, s. 9-12
Nyhedsbrev

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Mus

Musen har i mange år været det mest benyttede forsøgsdyr i Danmark (foto: Danmarks 3R-Center).