Et pas til mus

Axel Kornerup Hansen

Musen er det mest anvendte forsøgsdyr både i Danmark og på globalt plan. I diabetes-forskning, som er et af de største forskningsområder i Danmark, fedes mus op med en højfedt-diæt, der gør, at de udvikler fedme og en sukkersyge-lignende tilstand. Hvor mange dyr der skal bruges i hvert forsøg, bestemmes ud fra, hvor forskelligt musene reagerer, og hvor fede eller sukkersyge de bliver.

Nyere forskning har vist, at denne variation i høj grad er styret af dyrenes tarmbakterier, som man i dag, i modsætning til tidligere, forholdsvis enkelt kan karakterise fuldt ud ved en molekylærbiologisk undersøgelse af en afføringsprøve. En anden påvirkende faktor kan være dyrenes arveanlæg. Ganske vist bruges meget ens indavlede mus, men nyere metoder har vist, at musene i deres arvemateriale uden for de egentlige arveanlæg muterer med høj frekvens, og at disse mutationer styrer variationen i forskellige udtryk i musen.

I dette projekt får hver enkelt mus karakteriseret dens tarmflora og arvemateriale, hvorefter der gennemføres et fedmeforsøg med en kendt behandling. Det bestemmes, hvor stor en del af variationen i resultaterne man kan beskrive ved hjælp af disse karakteriseringer, og det udregnes, hvor mange dyr der skal anvendes, hvis man har sådanne karakteriseringer til rådighed sammenlignet med, hvor mange dyr der skal anvendes, sådan som forsøgene køres i dag.

På lang sigt skal det føre til, at man ved at give hver mus en individuel karakterisering, et ’pas’, vil kunne gennemføre sådanne forsøg med færre mus, fordi man, når man ved, hvilke der er de mest eller mindst modtagelige for opfedning og behandling, i så fald kan tage højde for det i sin databehandling, og eventuelt også vil kunne udvælge de mest velegnede mus på forhånd.

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.

Søg på 3rcenter.dk