Arbejdet med de 3R’er på LEO Pharma

På vegne af Research, LEO Pharma: Kirstine Roepstorff og Janne Koch

Artiklen er et bidrag til Danmarks 3R-Centers Årsrapport 2019.

Hos LEO Pharma forsøger vi at integrere de 3R’er i hele lægemiddeludviklingsprocessen. Fra de tidlige stadier i medicinalkemien anvender vi in silico (computerbaserede) værktøjer til at vurdere, om stoffer, vi har designet, er toksiske. Dette gøres via en erfaringsbaseret computerdatabase, der genkender toksiske strukturer i stoffer. Derved kan vi meget tidligt fravælge stoffer, der fx giver hjerteproblemer, inden de når at blive testet i dyr.

Senere i lægemiddeludviklingsprocessen tester vi potentielle lægemiddelkandidater/stoffer i cellebaserede systemer. Disse systemer er baserede på humane celler, som tilsættes stoffet i forskellige koncentrationer. Afhængig af den specifikke test kan vi vurdere, om stoffet er effektivt i forhold til den tilstand, vi ønsker at behandle, eller om stoffet har eventuelle skadelige bivirkninger. Desuden inkuberer vi stofferne med lever fordøjelsesenzymer fra både rotter og mennesker for at vurdere, om et givent stof vil være stabilt længe nok i en organisme til at have den ønskede effekt.

Når et stof er nået gennem de ovennævnte trin, i det vi kalder screeningskaskaden for vores lægemiddelkandidater, bliver det først doseret til rotter i et såkaldt farmakokinetik studie for at vurdere halveringstiden/stabiliteten af stoffet i en hel organisme. Vi har gennem årene optimeret på vores farmakokinetik-modeller i både mus, rotter og marsvin, og kan nu i alle 3 arter nøjes med at tage såkaldte capillary micro samples (CMS) under disse studier. Dette er blodprøver på 10 µl, som tages fra halevenen i mus og rotter og fra v. saphena eller cephalica i marsvin. Det lave blodvolumen muliggør, at man fra et dyr kan tage op til 8 blodprøver over 24 timer og således få en fuld farmakokinetik-profil fra ét dyr.

CMS-teknikken er kun mulig, fordi vores bioanalyse/ DMPK afdeling har udviklet en analyseteknik, hvor de ud fra 10 µl blod kan analysere koncentrationen af stoffet og dets metabolit. Vi prøver at inspirere andre forskningsinstitutioner til at implementere CMS-teknikken, da den både reducerer antallet af anvendte dyr i et forsøg og gør blodprøvetagningen mere skånsom. Desuden er vi ved at implementere urinopsamling via LabSand i forsøg, som alternativ til metabolismebure. Hvis vi får valideret denne metode, som alternativt til urinopsamling i metabolismebure, vil det være en stor forbedring af dyrevelfærden i disse forsøg, da opstaldning i metabolismebure anses for at være relativt belastende.

Hvis farmakokinetik-profilen af et stof er acceptabel, kommer det videre til de såkaldte in vivo efficacy studier, hvor det vurderes, om det kan reducere et fremprovokeret immunrespons i mus med tilstrækkelig effekt. Vi har gennem årene implementeret de 3R’er i videst muligt omfang i vores dyremodeller. Af eksempler kan nævnes, at flere af inflammationsmodellerne er afkortet i varighed fra 22 til 14 dage, da vi viste, at det såkaldte farmakologiske vindue kunne fremkaldes på kortere tid.

Vi har indført godbidder (melorme, knuste majs eller solsikkekerner), som vi giver til dyrene efter forsøgsprocedurer, således at de distraheres fra evt. ubehag efter proceduren. I det daglige arbejde med dyrene forsøger vi at tænke de 3R’er ind i alle aktiviteter (Culture of Care). Vi skifter altid dyrenes bure, når vi alligevel skal håndtere dem i forbindelse med et forsøg for ikke at stresse dem unødigt, og vi deler altid dyrene ud i de grupper, de skal gå i under forsøget ved hjemkomst, således at de ikke skal stresses yderligere ved at blive inddelt i nye grupper inden et forsøg.

Vi bestræber os også på, at dyrene fra start opstaldes i det rum, hvor forsøget skal foregå for at undgå unødig transport, og vi opstalder altid vores dyr i relativt små grupper for at mindske risikoen for slåskampe. For at forbedre forholdene for vores rotter, har vi udviklet et nyt bur ved at modificere et traditionelt kaninbur. Det har resulteret i en markant forøget velfærd. Rotternes adfærd er blevet roligere, og vi observerer redebygningsadfærd, hvilket vi ikke tidligere har set hos vores hanrotter.

Vi lærer hele tiden af dyrene ved at observere dem, og se, hvilken berigelse de fortrækker, ligesom vi ofte afprøver ny miljøberigelse. Vi har fx observeret, at det er en stor berigelse for vores mus at klatre op i rør, som ophænges i burets låg. På LEO Pharma er dyrevelfærd et fælles anliggende. Vi gør meget ud af, at alle, der er involverede i dyreforsøg, aktivt tager ansvar for at implementere 3R-principperne. Ud over den gavnlige effekt på dyrevelfærden, fremmer disse aktiviteter også medarbejdernes engagement og arbejdsglæde. Desuden tror vi, at god dyrevelfærd øger kvaliteten af vores forskningsdata, da forsøg på ustressede dyr under gode opstaldningsforhold mindsker variabiliteten mellem dyrene i grupperne og giver et bedre immunrespons hos dyrene.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.