Grise som forsøgsdyr

I Danmark benyttes der, sammenlignet med andre lande, ganske mange grise (10.402 stk. i 2015). I Danmark eksisterer der en meget stor viden om grise - bl.a. fordi der årligt produceres over 20 millioner grise til slagtning. Grisen har mange lighedspunkter med mennesket - Grisen er eksempelvis altædende og dens afkom er udviklingsmæssigt mere veludviklet ved fødslen, end de fleste små gnaveres.

Til megen grundforskning er små dyr som mus og rotter ofte velegnede, men jo mere forskningen går ud på at forbedre den kliniske behandling af mennesker, des mere må dyret ligne mennesker både i opbygning og i størrelse. Indenfor f.eks. forskning i hjertekirurgi, som startede for ca. 40 år siden, benyttede man i stort omfang hunde opdrættet i kenneler specielt med henblik på forskning.

Dengang foregik der slet ikke så megen forskning som i dag, og nu er hunde næsten erstattet med grise. Grisene er i stort omfang bedre egnet til forskning og synes at være mere accepterede følelsesmæssigt af befolkningen. De er her i landet nemme at få fat i, især hvis man bruger landgrise. I et vist omfang benyttes også specielt fremavlede minigrise til forskning. Disse dyr er dyrere, men til en del forskning også mere velegnede, især hvis de skal overleve i en længere periode, hvor alene tilvæksten gør landgrise svære at håndtere.

Kilde: Benedict Kjærgaard, "Grise medvirker til at redde menneskeliv"

Tilmeld dig Danmarks 3R-Centers nyhedsbrev.