Replacement i forsøgsdyrsforskningen?

Ditlevsen, Kia; Lund, Thomas Bøker; Lassen, Jesper (Københavns Universitet)

Et tidligere dansk studie har vist, at selvom danske forsøgsdyrsforskere har et godt kendskab til 3Rprincipperne (replacement, reduction og refinement), der guider arbejdet med dyremodeller forskningen, kniber det med den praktiske implementering af det første R, replacement.

Denne rapport belyser derfor på baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse, hvilke faktorer der, ifølge forsøgsdyrsforskere i tre forskellige danske forskningsmiljøer, hæmmer og fremmer implementering af replacement i forskningen.

Analysen er baseret på interviews med 12 forskere, hvoraf halvdelen arbejder på et universitet, og den anden halvdel arbejder i to forskellige private virksomheder. Tre af informanterne havde overordnet ledelsesansvar og betegnes som såkaldte strategiske nøglepersoner i forhold til forskningsinstitutionens 3R profil; 7 var forskere; én fungerede som tværgående rådgiver i forhold til 3R; og én var både forsker og tværgående rådgiver.

Interviewene bekræfter tidligere forskningsresultater i forhold til kendskab til 3R-principperne: Forskerne kendte begreberne. Alle informanterne var således opmærksomme på 3R-målsætningen og fortalte, at dyrevelfærd og -etik fylder i forskningsmiljøerne.

Der var en generel velvilje over for målsætningen om at erstatte forsøgsdyr med ikke-dyremodeller, idet omfang det er videnskabeligt forsvarligt. Der var generelt en vis tvivl blandt de interviewede forskere, i forhold til om det var muligt helt at erstatte forsøgsdyr inden for deres eget forskningsfelt. Der var en generel opfattelse af, at replacement er svært at arbejde med, fordi det ofte krævermetodeudvikling og nytænkning, samt tekniske og faglige kompetencer, der ligger uden for forsøgsdyrsforskernes egne ekspertiseområder.

Når forskerne skal pege på faktorer, der gør det muligt at arbejde med replacement, peger de på tværvidenskabeligt samarbejde, investering af tid og ressourcer, lokal vidensdeling og vedholdenhed. Disse faktorer, mener de altså, fremmer implementeringen af replacement i forsøgsdyrsforskningen. Samtidig viser den kvalitative analyse af interviewene, at det tilsyneladende er befordrende, hvis der er formelle organisatoriske krav og rutiner, der lægger op til, at mulighederne for replacement afsøges i designfasen af forskningen.

Forskerne i de private forskningsmiljøer oplever i højere grad end forskere i offentlige forskningsmiljøer, at de har ressourcer til rådighed (tidsmæssige, økonomiske, vidensmæssige og teknologiske), og at deres ledelse har udstukket klare politikker på området, som er udmøntet i faste rutiner, der skal sikre, at der kun bruges de nødvendige dyremodeller.

I det offentlige forskningsmiljø rapporteres desuden om manglende tværvidenskabeligt samarbejde og vidensdeling.

I de private forskningsmiljøer kan markedsmæssige hensyn og myndighedskrav om brug af forsøgsdyr være barrierer for implementering af replacement inden for den myndighedsregulerede brug af dyremodeller (til for eksempel toksikologiske tests eller test af medicin).

Ingen informanter fortæller om eksterne krav i forhold til replacement, hverken fra bevillingsgivere eller det videnskabelige samfund.

Undersøgelsen udmønter sig i følgende anbefalinger:

• At der fortsat arbejdes med at afsætte midler til udvikling af replacement-teknikker både i regi af 3R-Centeret og i forbindelse med andre offentlige udbud af forskningsmidler inden for området.
• At offentlige myndigheder i højere grad udvikler og løbende reviderer guidelines og regler, så de åbner op for muligheden af at anvende alternativer til dyreforsøg.
• At bevillingsgivere stiller krav om, at forskningsprojekter skal afsøge mulighederne for replacement, inden der anvendes dyreforsøg.
• At der i de forskellige forskningsmiljøer afsættes midler til at samle viden og ressourcer i forhold til replacement, samt at der stilles midler til rådighed for udvikling af replacement-teknikker.
• At ledelsen i de forskellige forskningsmiljøer opstiller rutiner, der sikrer, at der i designfasen grundigt undersøges, hvorvidt der findes alternativer til dyreforsøg, for eksempel gennem reviewprocesser.
• At der sikres bedre økonomiske rammer på universiteterne for arbejdet med udvikling og anvendelse af replacement-teknikker. For eksempel i form af dedikerede bevillinger fra forskningsrådene.
• At den enkelte universitetsforskers risiko i forbindelse med anvendelse af alternativer minimeres, for eksempel gennem oprettelse af særlige puljer til udviklingsarbejde.
• At der i regi af Danmarks 3R-Center iværksættes et organisatorisk udviklingsarbejde om, hvordan lokale strukturer og guidelines med henblik på implementering af alternativer kan se ud på universiteterne.
• At der iværksættes en konkret analyse af, om og hvordan forskellige nationale og internationale guidelines/regler udgør en barriere for implementering af alternativer.

Find hele rapporten her (pdf)