Forsøgsdyr i undervisningsøjemed

(Danmarks 3R-Center, 2024), Artikel: Forsøgsdyr i undervisningsøjemed (pdf)

I Danmark anvendes omkring 250.000 forsøgsdyr om året, hvoraf i omegnen af 4.000 dyr anvendes i undervisningsøjemed.¹

Det er ikke alle dyrearter, som er medtaget i ovennævnte optælling, idet dyreforsøgsloven kun omfatter hvirveldyr og blæksprutter. Derfor er eksempelvis insekter og orme i lovmæssig henseende ikke at betragte som forsøgsdyr, hvorfor anvendelsen af sådanne ikke kræver en dyreforsøgstilladelse.

Det er heller ikke alle undervisningsformål, som kræver en dyreforsøgstilladelse og dermed – heller ikke – er inkluderet i optællingen. Hvis et dyr - i forbindelse med en undervisningssituation - "blot" udsættes for en belastning, som vurderes mindre end ubehaget/smerten ved et nålestik, er anvendelsen således ikke at betragte som et dyreforsøg. Et eksempel herpå er, undervisning i at håndtere og fiksere et dyr forud for veterinære indgreb. Et andet eksempel er undervisning i anatomi- og obduktion, hvortil der benyttes aflivede dyr.

Denne artikel omhandler den tilladelseskrævende anvendelse af dyr i undervisning.

Tilladelseskrævende undervisning

Undervisning, som er tilladelseskrævende, dækker over en anvendelse, som påfører vertebrater (hvirveldyr)² smerte og/eller ubehag af et vist omfang. I Danmark er anvendelsen af dyr til undervisning relateret til følgende institutioner:

Universiteter
Medicinalindustri og kontraktforskningslaboratorier
Tekniske skoler
Forsvar og Politi

Universiteter

Universiteterne anvender hovedsageligt forsøgsdyr i undervisningsøjemed i forbindelse med uddannelse af henholdsvis dyrlæger⁴ og læger, ligesom kommende forsøgsdyrsbrugere undervises i anvendelsen af forsøgsdyr på kurser i forsøgsdyrskundskab.

Undervisning af dyrlægestuderende

Som dyrlæge er det naturligvis vigtigt, at man lærer at håndtere og behandle dyr, hvorfor levende dyr (forsøgsdyr) tages i anvendelse i undervisningen på dyrlægestudiet. De dyrlægestuderende undervises således i håndtering og fiksering (fastholdelse) af dyrene på en forsvarlig facon, så de opnår tryghed i den fremtidige omgang med dyrene. Dette undervisningsformål er ikke tilladelseskrævende, men det er derimod undervisningen i henholdsvis kirurgi og doserings- og prøvetagningsteknikker.

De dyrlægestuderende undervises også i forskellige typer af kirurgiske indgreb, som fx kastration og kejsersnit. I sammenhæng med kirurgiske øvelser lærer de studerende desuden at overvåge og vedligeholde bedøvelse, ligesom de lærer sutureringsteknikker (sammensyning af vævet efter operation) og forskellige teknikker til standsning af blødning.

De studerende undervises også i at give medicin og væske (doseringsteknikker). De skal således blive i stand til både at give indsprøjtninger i eksempelvis vener, muskler og hud samt dosere dyret med væske/næring/medicin via sonde gennem munden.

Der foregår også undervisning i mere specialiserede undersøgelser – eksempelvis drægtighedsdiagnostik via rektal-undersøgelse, hvortil man anvender kvæg. Man underviser også i drægtighedsdiagnostik vha. heste, men hestene undersøges ikke rektalt, men vha. ultralyd.

Til ovennævnte undervisningsformål anvendes både får, geder, heste, køer, grise og rotter.

Undervisning af lægestuderende og videreuddannelse af læger

En vigtig del af uddannelsen i kirurgi er træning på levende (bedøvede) grise (foto: Danmark 3R-Center)

I forbindelse med undervisning af lægestuderende og videreuddannelse af læger anvendes også dyr. Når det gælder de lægestuderende, er der tale om obduktions- og anatomiøvelser, som dog ikke er tilladelseskrævende, fordi øvelserne foregår på aflivede dyr.

For så vidt angår efteruddannelse af læger anvendes dyr til udvikling og træning af færdigheder inden for mange forskellige kirurgiske specialer. I den forbindelse anvendes hovedsageligt grise, som ligner mennesker meget i fysiologisk og anatomisk henseende.

Træning af kirurgi på levende dyr er vigtigt for kirurgerne, fordi de ved anvendelse af disse opnår erfaring med, hvordan vævet reagerer på indgreb, ligesom de lærer at kontrollere blødninger og eventuelle uforudsete hændelser under en operation. Disse øvelser kan samtidig anvendes for at træne henholdsvis anæstesilæger og anæstesisygeplejersker.

Forsøgsdyrskurser

Hvis man skal anvende forsøgsdyr i Danmark, skal man gennemføre et forsøgsdyrskursus (eller have opnået tilsvarende kvalifikation andetsteds) og sådanne kurser afholdes på flere af landets universiteter. Kurserne henvender sig således til personer, som skal arbejde med forsøgsdyr i forbindelse med uddannelse eller arbejde. Kravene til kursernes indhold er fastsat i Bekendtgørelsen om dyreforsøg §56 og §57. På kurserne undervises inden for følgende emner: lovgivning, etik, avl, pasning og håndtering, adfærd og berigelse, forsøgsplanlægning, smertebehandling og aflivningsmetoder.

Lovgivning

I EU findes en fælleslovgivning om dyreforsøg og brug af dyr i forsøg. EU-direktivet 2010/63/EU er i Danmark udmøntet i Dyreforsøgsloven, som lægger de overordnede rammer og Bekendtgørelsen om Dyreforsøg, som detaljerer reglerne på området.

Dyreforsøgsloven definerer forsøg, som enhver anvendelse af dyr til videnskabelig eller uddannelsesmæssige formål, der er forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt mén.

Endvidere specificerer loven at tilladelse til dyreforsøg kun må gives til en række nærmere definerede formål, herunder:
Undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg.

En vigtig del af kurserne er undervisning om de 3R’er (Replacement, Reduction og Refinement), som er helt grundlæggende principper i forhold til at behandle forsøgsdyrene med respekt. Når disse principper efterleves i forbindelse med udførelse af dyreforsøg, så undersøges muligheden for at erstatte forsøgsdyrene med alternativer (Replacement).

Hvis forsøgsdyr efter denne undersøgelse skønnes nødvendig, så skal man tilrettelægge sit forsøg på en sådan måde, at der benyttes så få dyr, som muligt, men selvfølgelig sikre sig, at der anvendes et tilstrækkeligt antal dyr til, at man ikke går på kompromis med det videnskabelige formål (Reduction).

Sidst, men ikke mindst, undervises den kommende forsøgsdyrsbruger i begrebet Refinement, som skal sikre forsøgsdyrene de bedst mulige forhold i forbindelse med opstaldning, ligesom det skal sikre, at forsøgsprocedurerne er så skånsomme, som overhovedet muligt.

Der anvendes mange forskellige dyrearter på landets forsøgsdyrskurser. Den kommende forsøgsdyrsbruger skal artsspecfik opnå indsigt i de påtænkte forsøgsdyr, og de forskellige forsøgsudøvere skal derfor optrænes til forskellige arter af forsøgsdyr. Til disse undervisningsformål benytter man således både mus, rotter, grise, fisk, får, kaniner, marsvin, fritter, frøer, geder, fjerkræ og guldhamstre.

Medicinalindustri og kontraktforskning

Også i medicinalindustrien og på kontraktforskningslaboratorier anvendes dyr til undervisning. Her vil det typisk dreje sig om oplæring af eget personale i håndtering og specifikke procedurer – det værende sig i forbindelse med dosering, prøvetagning og kirurgi.

I enkelte tilfælde udbydes kurser desuden til eksterne kursister, som skal oplæres i en helt særlig teknik eller modtage træning i at udføre forskellige indgreb i en bestemt dyreart. Til disse undervisningsformål anvendes i lighed med universiteterne en lang række dyrearter. Der anvendes således både mus, rotter, grise, kaniner, marsvin, guldhamstre, får og køer.

Tekniske skoler

På to tekniske skoler i Danmark uddannes dyrepassere og veterinærsygeplejersker samt landmænd med speciale i husdyrbrug.
Ligesom dyrlægestuderende skal også disse faggrupper arbejde med dyr i deres professionelle virke. De studerende har derfor brug for at lære diverse håndterings- og undersøgelsesmetodikker samt de typer af behandlinger, som det ikke er forbeholdt dyrlæger at udføre.

For veterinærsygeplejersken kan der – eksempelvis - være tale om tandrensning. For alle tre faggrupper kan det dreje sig om fødselshjælp til både små og store dyr.

Det er i øvrigt kun på den ene af de to skoler, at man er i besiddelse af egen dyrestald – dog kun til større dyr (heste og køer). Denne skole sender således deres elever til eksterne kurser, når de skal undervises i færdigheder relateret til små dyr (mus, rotter mv.). På skolen anvender man således heste og køer i forbindelse med undervisning. Idet den anden skole ikke har en dyrestald sender den alle elever ud til eksterne kursussteder.

Forsvar og Politi

I Danmark afholdes der særlige kurser for akutlæger og andet akutrespons-personale, hvor de bliver trænet i livreddende førstehjælp, ulykkeshåndtering og traumekirurgi.

Forsøgene foretages på dybt bedøvede grise (grise i fuld narkose), idet grise i fysiologisk henseende er sammenlignelige med mennesket. Når grisen er bedøvet, bliver den tilført læsioner, som skal ligne de skader, som man vil kunne opleve hos sårede soldater eller hos personer skadet i forbindelse med et terrorangreb.
Grisen skal således gøre det ud for en borger eller en soldat, som eksempelvis er blevet ramt af skud eller har trådt på en landmine.

Første skridt i sådanne øvelser er at træne i at håndtere den nyligt tilskadekomne ”patient” – dvs. standse blødning, anlægge forbinding og stabilisere ”patienten”, så denne er i stand til at blive flyttet fra ”gerningsstedet” til hospitalet/felthospitalet.

Herefter undervises situationen på selve hospitalet, hvor kirurger træner de kirurgiske procedurer, som er nødvendige for at redde den indkomne ”patient”.
Træningen her går bl.a. ud på at øve den korrekte bedøvelse og lære, hvordan man skal tilføre blod og væske for at forhindre en af choktilstand. I nogle tilfælde er det nødvendigt at foretage amputation af lemmer, hvorfor en sådan procedure selvfølgelig også skal trænes⁵.

Forsvaret lod i 2021 for første gang nogensinde et tv-hold med, da de lod Anders Agger overvære, hvordan de anvender grise til at øve sig i at lappe skudsår og andre dødelige læsioner (Foto: DR).

Ikke tilladelseskrævende undervisning

Som nævnt indledningsvis anvendes der også dyr i undervisningsøjemed, som ikke er tilladelseskrævende. Nedenfor præsenteres en række eksempler herpå.

Universiteterne anvender fx ikke-tilladelseskrævende dyr i forbindelse med uddannelsen af dyrlæger, animal scientists (husdyrvidenskab) og tandlæger, ligesom anvendelsen af dyr også finder sted på gymnasialt niveau.

Dyrlæge- og husdyrvidenskabsstuderende undervises på Københavns Universitet i faget “Veterinær anatomi og fysiologi”⁶, hvor der til en del af undervisningen anvendes aflivede dyr. Kurset er opdelt i de tre moduler: Molekylær fysiologi og basale elementer i bevægeapparatet; Nervefysiologi og muskler på lemmer og truncus; Muskelfysiologi og Funktionel anatomi. Kurset skal bl.a. sætte den studerende i stand til: ”at beherske huspattedyrenes makroskopiske anatomi og fysiologi i relation til de underviste emner og relatere denne viden til det levende dyrs normale funktion” og ”anvende anatomisk og fysiologisk viden til at vurdere om en given tilstand afviger fra det normale”.

Dyrearterne, der anvendes til denne type undervisning, er fx køer, grise, heste, får, hunde og katte. Køerne køber universitetet fra slagterier, hvorimod grise, hunde og katte doneres af ejerne, som ønsker at skænke deres dyr til videnskaben. Idet universitetet også har brug for heste i undervisningen, tilbyder universitetet ejerne at aflive deres hest gratis, hvis ejeren herefter vil donere hesten til universitetet. Det kan i øvrigt bemærkes, at universitetet hvert år modtager i omegnen af 50 hunde og 200 katte af private donorer, som kan benyttes i undervisningen.

Husdyrvidenskabsstuderende har kurset “Dyr, Mennesker og Samfund”⁷, hvor et af emnerne fokuserer på akvakultur og fisk. Den studerende skal i den forbindelse udarbejde en projektrapport, som skal give den studerende en dybere forståelse af fiskens anatomiske struktur ved selv at udføre dissektion af fisk.

Også på tandlægeuddannelsen anvendes der dyr i undervisningen. På kurset “Udvidet Parodontologi 1”⁸ anvendes grise til øvelser inden for parodontal kirurgi. Grisekæber anvendes eksempelvis for at give den studerende mulighed for at øve kirurgiske teknikker, før teknikkerne skal anvendes på mennesker for at sikre, at de kirurgiske indgreb udføres med større sikkerhed⁹.

Også på gymnasialt niveau kan anvendelse af dyr i undervisningen forekomme. Et eksempel herpå stammer fra undervisningen i biologi på HF, hvor der anvendes melorme. Melormene anvendes for at vise, at klimabelastningen er meget lav i forhold til traditionelle fødekilder, hvorfor en produktion af melorme med henblik på at opnå en alternativ proteinkilde kan have klimamæssige fordele.